Joe Biden var hovedskurken i det amerikanske valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

At de kognitive evner såvel som de fysiske evner er tangerende forsvundet for den aldrende og søvnige præsident, har været åbenbart i lang tid. Derfor så desto meget mere begrædeligt for den frie vestlige verden er det, at USA’s præsident ikke kunne drage konsekvensen – at trække sit kandidatur tidsnok. Tidsnok til, at Det Demokratiske Parti kunne gennemføre primærvalg, herunder debattere, diskutere og derved via en oplyst, demokratisk tilgang vælge en spitzenkandidat til det blå ringhjørne.

Tidsnok til for alvor at udfordre den orange kandidat i det røde ringhjørne – og i bedste fald afstedkommet en anden republikansk kandidat. I stedet har en giftig kombination af Joes dumstædighed, vrede og benægtelse medført, at begge præsidentkandidater ikke blot er uønskede i Guds eget land, men også at verden får en særdeles inkompetent og uduelig leder fra det nye år.

Implikationerne er tydelige, og eftermælet står krystalklart tilbage foruden de allerede nævnte: Bidens regeringstid var en parentes og de åbenlyse resultater står i skyggen af manden, der ikke kendte sin besøgelsestid.