Jeg forsøger ikke at skræmme nogen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en kronik i JP 25/10 pointerede jeg, at som minister og regering kan man ikke kun tage hensyn til borgerne omkring Tange Sø, når man skal træffe beslutning om Tangeværkets fremtid. Man må også tage hensyn til borgerne nedstrøms værket og den risiko, der er forbundet ved at befinde sig og bo nedstrøms værket.

Jeg bliver af formanden for foreningen til Bevarelse af Tange Sø, Jarl Gorridsen, angrebet for at være en ulv i fåreklæder, der bare hader Tange Sø, fordi jeg er biolog i Randers Kommune.

Jeg har overhovedet ikke lagt skjul på, at jeg var biolog, og at det biologisk set ville gavne biodiversiteten at genskabe Gudenåen der, hvor Tange Sø i dag findes, og der, hvor den stuver vandet op i åen, men jeg har absolut ikke noget mandat fra Randers Kommune med. Jeg står som privatperson som afsender og forventer, at det er tilladt at ytre sig om den risiko, man står i, selvom man er offentligt ansat.

Når jeg nu er biolog, vil jeg gerne kommentere på et par af formandens mere fagrelaterede udsagn, f.eks. at søen tilbageholder næringsstoffer fra Randers Fjord. Det gør den, ja – men hvis Gudenåen ledes uden om søen, vil søen ikke længere have denne funktion for Gudenåens vand, og disse næringsstoffer skal så alligevel håndteres på anden vis.

Jeg kunne også godt beskrive, hvilke problemer der er ved at lave et omløbsstryg på stedet, og hvorfor det ikke er bæredygtigt, hverken økonomisk set, biologisk set eller klimamæssigt, men det er ikke mit ærinde. Det vigtigste for mig er at sætte fokus på risikoen ved fortsat at lade et 100 år gammelt byggeri og dæmning tilsammen stemme 20 mio. m3 vand op i tider, hvor klimaet forandrer sig, så det, vi normalt har været trygge ved, ikke længere er trygt.

At påstå, at der ikke er noget pres fra vandet på dæmningen, og at Tange Sø forhindrer oversvømmelser, er en skrøne. Vandet i søen lægger til enhver tid et pres på dæmningen og på byggeriet ved Tangeværket jf. de fysiske love. Jo højere vandstand, jo højere pres, og bl.a. derfor må flodemålet ikke overskrides, men vandstanden skal holdes herunder. En stor vandstandsstigning i søen kan blive kritisk for dæmningen.

Ved ekstremregn vil vandet derfor i stedet søges ført ud af frislusen. Denne har imidlertid også en begrænset kapacitet, hvilket kan være afgørende i forhold til de uforudsigelige mængder af vand, der kan komme i fremtiden. Hverken dæmning eller værk er jo bygget med de nuværende eller kommende klimaforandringer for øje.

Det leder mig videre til en rapport, som Region Midtjylland i forbindelse med de store oversvømmelser i Tyskland i 2021 har fået udarbejdet. En rapport, som perspektiverer oversvømmelserne i Tyskland til danske forhold.

I rapporten kan man bl.a. læse, at i Danmark har »oversvømmelser forårsaget af skybrud været koncentreret i juli og august«. Tidspunkter med stor aktivitet på Gudenåen fra Tange til Randers.

I Danmark arbejdes der ofte med 100-års hændelser, når vi skal være på den sikre side mht. nedbør. I Tyskland var der ifølge rapporten en gentagelsesperiode på den faktisk målte nedbørshændelse ikke på 100 år, men på mange tusinde år, og det var jo netop ikke forudset!

Rapporten konkluderer, at rammes Gudenåen »af en nedbørsmæssigt ekstrem hændelse i hele eller store dele af oplandet, så vil vandføringerne overstige hidtil kendte eller forudsete niveauer« og så »vil konsekvenserne være enorme«.

Det fremgår også af rapporten, at »En særlig risiko kan være forbundet, hvor et vandløb er kunstigt dæmmet op og begrænset, som f.eks. ved Tangeværket ved Gudenåen …«

Uanset hvad Jarl Gorridsen kalder mig, ændrer det altså ikke på risikoen ved at opholde sig og bo nedstrøms Tangeværket, så længe der er opstemmet 20 mio. m3 vand i Tange Sø. En risiko, der kan ændre sig pga. klimaforandringer, hvor store vandmasser bliver mere og mere almindelige.

Risikoen kan også ændre sig pga. ændret drift af værket, f.eks. som en konsekvens af efterlevelse af EU-lovgivning, hvorefter der ikke lægges den samme bevågenhed og økonomi i vedligeholdelsen af værket og dæmningen. Krig og terror/aktivisme kan i disse prep-tider også nævnes, men også tidens tand har indflydelse på risikoen.

Jeg forsøger ikke at skræmme nogen, men forsøger at få oplyst sagen, så der rettidigt kan træffes en afgørelse, der også sikrer borgerne nedstrøms Tangeværket.

Vi ved ikke, hvad konsekvenserne er hvor, hvis vandet vælter ned over landskabet. Og derfor bør der laves en worst case-analyse af dette, før der tages stilling til, hvad der skal ske med spærringen ved Tangeværket. Det var sådan set bare det, jeg bad om.