Stop klagesangen, SMVdanmark. Vi registrerer brugere af køretøjer dér, hvor det giver mening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten bragte den 16. oktober en artikel, hvor den adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, kritiserer den ændring af køretøjsregistreringsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 15. oktober 2024.

Jakob Brandt mener ikke, at jeg eller min forgænger har lyttet til branchen, og han kan ikke se værdien i, at man skal registrere, hvem der bruger en firmabil. Det er en kritik, han står relativt alene med, da flere interesseorganisationer netop har rost, at vi med den nye bekendtgørelse har imødekommet flere af branchens ønsker.

Lad mig slå fast, at registrering af brugere i Køretøjsregistret i sin tid ikke er skabt for give bøvl – men for at Skatteforvaltningen, politiet og en række andre myndigheder dagligt kan anvende oplysningerne til at varetage en lang række af vigtige samfundsmæssige opgaver.

Er det så nyt, at det er sådan? Nej, pligten til at registrere brugere går langt tilbage og er altså ikke ny. De regler, der trådte i kraft den 1. juli 2024, præciserede kun, hvem der skal registreres som bruger af et køretøj. Det gjorde vi for at sikre, at reglerne på især leasingområdet blev efterlevet bedre.

Jeg har stor forståelse for, at branchen selvfølgelig råber vagt i gevær, når den oplever, at virksomheder og borgere vil blive udsat for flere byrder, end det er nødvendigt. Derfor har både jeg og min forgænger også haft en konstruktiv dialog med branchen, så der kunne findes en bedre balance.

Det har ført til, at vi nu har gennemført en reel lempelse – også i forhold til hvordan reglerne var før den 1. juli 2024. Lempelsen indebærer, at hverken lastvognschaufføren, håndværkeren eller den, der låner en værkstedsbil, nu skal registreres – og heller ikke hæfter, hvis f.eks. arbejdsgiveren ikke betaler sine afgifter.

Men det betyder altså ikke, at vi ikke skal fastholde kravet dér, hvor det giver mening, og hvor behovet er der. Den balance, vi nu har fundet – efter at have lyttet konstruktivt til branchen – står jeg fuldt ud på mål for.