Kritik fra et par vattede lokalformænd bør ikke få DN's ledelse til at vakle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Stærke landsdækkende organisationer bør pressen altid se kritisk efter i sømmene.

Jyllands-Posten forsøger da også i søndagsavisen at stille sig kritisk over for Danmarks Naturfredningsforening, men med ringe held. Kritikken baseres hovedsageligt på et par pip fra vattede, lokale afdelingsformænd, der ikke tør lægge navn til pippene.

DN kritiseres i avisen for at være blevet en centraliseret, slagkraftig organisation med stor politisk bevågenhed. Hvad galt er der nu i det? En af de anonyme vatnisser mener, det går ud over arbejdet for naturen. Hvordan man her i landet skulle kunne arbejde for bedre forhold for naturen, hvis man ikke har politisk slagkraft, står hen i det uvisse.

Kjeld Hansen citeres for at have meldt sig ud af DN på grund af utilfredshed med ét medlem af hovedbestyrelsen. Jeg læser selv med stor glæde Kjeld Hansens daglige svada på Gylle.dk, hvor han kritiserer den grønne trepart for ikke at være vidtrækkende nok. Her tror jeg, han er enig med de fleste i DN – præsidenten inklusive.

Alle havde gerne set endnu større tiltag, men det, vi får, var tilsyneladende det, der kunne opnås i den sammenhæng. Dermed er kampen langtfra slut. Der bliver masser at gøre for de lokale afdelinger, når aftalen skal følges op, og nye aftaler indgås.

Det er der så også en af de anonyme, der klandrer foreningens ledelse for. Han eller hun føler sig ikke inddraget i trepartsforhandlingerne og frygter, det vil give en masse arbejde lokalt. Hvis man er bange for at få for meget arbejde, bør man nok ikke stille op som lokalformand i DN, og hvis man forventer at blive inddraget i forhandlinger med regeringen, har man overvurderet sin egen betydning.

Vi er så heldige at have en slagkraftig præsident, som man lytter til på Christiansborg. Det er der grund til at være glad for på naturens vegne. I 1980’erne havde vi også et stærkt formandskab med Svend Bichel som præsident og David Rehling som direktør. De fik blandt andet politikerne presset til lave vandmiljøplanerne.

Jyllands-Posten synes at have set sig blind på, at en del af Roskilde Fjord af DN er blevet beskrevet som mere forurenet, end den faktisk er. For folk, der bor i nærheden af fjordene her i Jylland, er det lidt svært at se problemet i, at en afsides fjordarm på Sjælland ikke er så forurenet, som man troede. Den slags solstrålehistorier ser vi langt efter herovre.

»Det rumler i organisationen,« fortæller Jyllands-Posten. Det er mærkeligt, at vi ikke har hørt denne rumlen på DN’s repræsentantskabsmøder. Vi holder to om året, så der er rigelig mulighed for at rumle, hvor vi kan gøre noget ved det. Man får af de anonyme udtalelser indtrykket af, at folk er bange for at blive banket på plads. Af hvem må man spørge? Som lokalformand er man valgt af de lokale medlemmer, og kun de kan skifte en ud, hvis man ikke opfører sig ordentligt.

Hverken præsidenten eller hovedbestyrelsen har myndighed over de folkevalgte. Sidder man ude i en lokalafdeling og har tabt sutten, er det altså om at få den samlet op i en fart. Hverken resten af foreningen eller naturen har glæde af jeres selvcentrerede surmulen!