En nederlagsfabrik? Nej, gymnasiet er en indiskutabel succes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et indlæg 28/9 kalder Claus Rosenkrands Olsen og Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv (DE) gymnasiet for en »nederlagsfabrik«, og de hævder, at jeg er forandringsresistent i »forsøg på at fastholde job til egne medlemmer«, fordi vi i GL er klart imod DE’s forslag om at forhøje karakterkravet til gymnasiet.

Anklagen om at hytte egne interesser er et oldgammelt og billigt kommunikationsgreb, som åbenbart aldrig bliver kedeligt at slynge i hovedet på fagforeningsrepræsentanter. Det gør det ikke mere sandt, nærmere røber det, at man står over for argumenter, man ikke rigtigt kan modsvare på saglig vis. I dette tilfælde har GL’s mange argumenter mod det forhøjede karakterkrav til gymnasiet vist stillet DE skakmat.

Uddannelsesvalg er en vigtig og kompliceret proces for unge, der kredser om personlige og faglige interesser, identitetsdannelse og modenhed. Det valg skal hverken forceres eller dirigeres efter tunge erhvervsorganisationers økonomiske eller arbejdsmarkedsprioriterede præferencer.

At de to forfattere kan få sig selv til at kalde gymnasiet en »nederlagsfabrik«, siger noget om, hvor beskidt kampen bliver for at tvinge de unge i den retning, man vil have, de skal marchere. Her tages ingen fanger – derfor har DE heller ikke andet end et skuldertræk og noget fokusflytning tilovers for, at et forhøjet karakterkrav vil ramme kønsmæssigt, socialt, etnisk og geografisk skævt, forværre de unges trivsel og skabe A- og B-hold. Elitens børn vil få frit valg på alle hylder, mens arbejderens børn sendes på en praktisk uddannelse.

Gymnasiet er en inkluderende og indiskutabel succes. Det vidner de unges overvældende interesse og søgning om, og det cementeres af en undersøgelse af studenterårgangen fra 2017, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for GL i 2023.

Analysen viser, at studenter, der fik hue på i 2017, generelt klarer sig godt fire år efter. 95 pct. er enten under uddannelse eller i beskæftigelse, og 85 pct. er i gang med eller har afsluttet en uddannelse. Især ikkevestlige indvandrere og efterkommere, hvor 87 pct. er i gang med eller har afsluttet en uddannelse, klarer sig godt.

Jeg er helt enig med forfatterne i, at der skal oprettes en erhvervsrettet hf. Det skrev Rosenkrands Olsen og jeg for øvrigt sammen et indlæg om for nylig, hvor vi var enige om at understrege, at uddannelsen skal placeres »på eksisterende institutioner med relevante faglige og pædagogiske miljøer«.

Vi var også enige om, at der ikke er grund til bevidstløst at kaste velkendte og velafprøvede uddannelseselementer op i luften og blande dem som ingredienser i en ny gryderet.

Og vi skrev sammen, at der er et stort behov for at skabe stærke undervisnings- og uddannelsesmiljøer for den gruppe unge, som ikke er parat til at vælge den direkte vej til erhvervsuddannelse lige efter grundskolen.

Hvordan Rosenkrands Olsen pludselig kan kalde mig forandringsresistent og forsvarer af en »nederlagsfabrik«, rimer svært på det fælles udgangspunkt, vi skrev vores debatindlæg ud fra.