Hvis I lukker 10. klasse, svigter I de unge, der ikke er klar til at vælge uddannelse
Når folkeskolen kæmper med store udfordringer både fagligt og menneskeligt, og vi som samfund ikke er i nærheden af at løse problemer med mental sundhed, virker det ulogisk at skære et klassetrin fra og lægge yderligere pres på de unge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Så kom det – det længe ventede udspil til fremtidens ungdomsuddannelser. Det kan der siges rigtig meget godt om, men et grimt ar står tilbage.
10. klasse nedlægges, og som arbejdsgiver for rigtig mange unge i fritidsjob, elevforløb og fastansatte bekymrer det os dybt.
Vi oplever i vores hverdag, at alle unge uanset baggrund og forudsætninger har drømme om at ville gøre det så godt som muligt og at blive så dygtige som muligt. Lykkes med noget og få anerkendelse for det.
Men vi oplever også, at alt for mange unge er blevet svigtet i folkeskolen og dermed ikke har fået forløst deres faglige og menneskelige potentiale, men kæmper med at komme helskindet igennem. Unge, som i dag ikke nødvendigvis får dårlige karakterer i diverse fag pga. manglende motivation eller manglende evner, men fordi folkeskolen og børn- og ungesystemet ikke har understøttet dem i at udfolde deres potentialer, men tværtimod har ødelagt deres muligheder.
Vi oplever unge, som er ordblinde, men som fortæller, de skulle vente hele år på at blive udredt for ordblindhed, fordi der ikke var ressourcer. Unge, der i indskolingen fik at vide, at de ikke var ordblinde nok til at modtage støtte, eller unge, hvor undervisere ikke kan støtte dem i håndteringen af deres hjælpemidler. Vi oplever unge, som er gået i klasser med støj, uro og kaos, og som får stresssymptomer af det, så deres indlæring blokeres.
Vi oplever unge, hvis særlige behov, f.eks. adhd/add, ikke er blevet mødt, fordi der er umanerligt lange ventetider på udredning i børn- og ungesystemer, og de i stedet er blevet efterladt hjemme uden andet end sporadisk undervisning i op til et år. Vi oplever unge, hvis selvværd er blevet ødelagt, så det blokerer for optimal indlæring. De har ikke brug for at blive skubbet ud i fremtiden. De har brug for mere tid. Deres håb er 10. klasse – den 10. klasse, som nu nedlægges.
Da man i sin tid besluttede at forlænge folkeskolens klassestige med et ekstra år, var baggrunden, at dannelse skulle være for alle børn – også dem, der havde det svært. 10. klasse skulle sikre, at børn, der havde brug for lidt ekstra tid til at udvikle sig fagligt eller modenhedsmæssigt, også fik muligheden. De tanker er stadig yderst relevante.
Landsdækkende skrive- og læsetest på landets folkeskoler afslører nemlig en negativ udvikling i unges kvalifikationer, men tal fra Undervisningsministeriet viser, at elever, der tager 10. klasse, ofte får bedre karakterer i deres afsluttende prøver, især i dansk og matematik.
Samtidig ved vi også, at drenge modnes og løfter deres indlæring noget senere i livet end piger – og vi har brug for et skolesystem, der understøtter lige muligheder for begge køn og ikke bidrager til den kønsbias, vi på landets arbejdspladser kæmper for at modvirke.
I en tid, hvor der er stort fokus på arbejdspladsernes evne til at se potentialet i neurodivergente medarbejdere, og hvor politikere hylder arbejdspladser, der har en offensiv neurodivergent dagsorden, er det ganske påfaldende og tankevækkende, at vores skolesystem stadig er skræmmende dårligt til at understøtte neurodivergente børn og unge. Fremfor at deres særlige potentiale fremelskes gennem tidlig opsporing af særlige behov, systematik og struktur i skolen og ressourcer i børn- og ungesystemet, risikerer de, at deres potentiale tabes.
I stedet bliver det os som arbejdsgiver, der skal løfte deres potentiale gennem tiltag, f.eks. inden for mental sundhed eller ordblindhed, som vi gør i Salling Group. Samtidig med faldende kvalifikationer i basale fag som dansk og matematik har vi nemlig som samfund et stort problem med unges mistrivsel.
Når op til 34 pct. af de 16-24-årige er mentalt udfordret, kræver det ansvarlig handling fra alle – og det starter i folkeskolen. I Salling Group har vi tidligere i år som den første private arbejdsplads i Danmark indgået et samarbejde med ABC for mental sundhed, og på alle Salling Groups elevuddannelser er mental sundhed integreret i undervisningen.
Når den danske folkeskole kæmper med så store udfordringer, både fagligt og menneskeligt, og vi som samfund ikke er i nærheden af at løse problematikken om mental sundhed, så virker det ulogisk at skære et klassetrin fra og lægge yderligere pres på de unges fremtidsvalg. Konkrete tiltag og ressourcer, der kan løfte folkeskolens faglighed, tidlig opsporing for neurodivergens og den nødvendige hurtige støtte og implementering af mentale sundhedsprogrammer virker mere presserende end at nedlægge 10. klasse.
Ellers er vi alvorligt bange for, at problemerne kun forstærkes. Vi ønsker ikke, at de unge mennesker, der starter eller drømmer om at starte deres arbejdsliv i Salling Group eller andre steder, vil have ringere forudsætninger for at begå sig på arbejdspladsen.
Ambitionen om at ændre på det nuværende ungdomsuddannelsesbillede, hvor størstedelen vælger en almen gymnasial vej, hilser vi velkommen, men vi ønsker en alternativ model, der tager højde for betydningen af 10. klasse som et udviklende år – både fagligt og menneskeligt.