Gymnasiet skal ikke være en ungdomsklub

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er berettiget, at adgangskravet til gymnasiet i regeringens nye reform øges til karakteren 6 ved folkeskolens afgangseksamen, og for min skyld kunne man også øge kravet til 7 på den gældende 12-skala.

Alt for mange unge (70 pct. af en årgang) vælger gymnasiet. Som det er i dag, går mange unge uden tilstrækkelige evner og motivation for boglige studier i gymnasiet, f.eks. en del indvandrerdrenge af muslimsk herkomst.

De tiltrækkes imidlertid af andre ting ved studiemiljøet såsom fester m.v., men det bør ikke være den primære motivation for at tage en studentereksamen.

Det bør være lysten til at lære bogligt og udvikle sig intellektuelt. Gymnasiet bør ikke være en ungdomsklub. En del af de ikkestudieegnede forstyrrer undervisningen for de seriøse elever og trækker det faglige niveau ned. Disse var nok bedre tjent med at udvikle mere praktiske færdigheder.

Til gengæld burde reformen bevare det nuværende hf, for var man ikke moden nok til at starte i gymnasiet efter endt afgangseksamen fra skolen, havde man her muligheden for at tage et sabbatår eller to, hvor man kunne tage på højskole eller ud at rejse og blive mere moden og derefter gennemføre en hf, som er adgangsgivende til de samme videregående studier som en studentereksamen.

For min skyld kunne man også afskaffe fagene latin, græsk og oldtidskundskab, som er et fortidslevn fra det gamle klassiske dannelsesideal fra dengang, hvor gymnasiet hed latinskolen, og erstatte det med obligatorisk filosofi indbefattet videnskabsteori og metodelære, idet sidstnævnte har mere direkte relevans for efterfølgende videregående boglige studier.