Folkeskoleelev: Folkeskolen bliver årsagen til, at vi mister fremtiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkeskolen halter. Nej, det gør den ikke engang. Den bløder. Dens praksis er indrettet til den gennemsnitlige danske skoleelev. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er også derfor, at de elever med indlæringsmæssige og psykiske udfordringer mv. får støtte som SPS eller andet, så de kan klare deres skolegang på lige fod med deres andre klassekammerater.

Men regeringen har igen glemt en anden gruppe elever, som ofte har en del uopdagede udfordringer. Nemlig de højtbegavede elever. Mange af dem får gode karakterer og har ingen problemer ved at lave deres opgaver. Udefra virker det til, at de fungerer godt i skolen, men virkeligheden er ofte anderledes. Og hvis ikke de ligefrem klarer sig godt, er det ofte, fordi de simpelthen er i så meget mistrivsel, at de prøver at camouflere sig.

Men er det virkelig et problem for et barn at være begavet? Begavede elever oplever stress, angst og udmattelse, selvom de får gode karakterer. Når deres behov ikke bliver anerkendt, begynder det ikke kun at gå ud over dem selv, men også deres klassekammerater.

Flere psykologer peger på, at begavede børn har brug for anderledes undervisning end det gennemsnitlige skolebarn, men at der ikke er nok ressourcer til det.

Manglen på ressourcer i folkeskolen handler ikke kun om selve pengene, men også om de konkrete redskaber, lærere og tilpassede læringsmetoder, der kunne hjælpe de højtbegavede elever. Det handler også ofte om, at der ikke er tid eller mulighed for at identificere de elever, der har brug for mere udfordring, og derfor bliver de overset.

I folkeskoleloven står der endda, at »børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte«.

Personligt har min oplevelse bare været, at det at være højtbegavet med udfordringer åbenbart ikke ses som alvorligt nok. Folkeskolen har bevidst valgt at lade de mest intelligente falde bagud. Det har skabt en skjult krise i skolesystemet, hvor eleverne ikke udvikler sig, hvilket fører til mistrivsel, hvilket ikke blot påvirker dem fagligt, men også deres mentale sundhed og livskvalitet.

Disse elever mister interessen for læring og får ikke muligheden for at udnytte deres fulde potentiale. Eleverne udvikler dårlige læringsvaner, hvor de kun gør det absolut nødvendige for at bestå uden at engagere sig dybere i materialet, hvilket ofte giver dem udfordringer, når de starter på gymnasiet eller får et arbejde. Mange dropper også ud af ungdomsuddannelserne, fordi de netop mangler helt basale evner som at læse op eller bare at lære.

Folkeskolens manglende indsats for at udfordre de begavede elever er som at bygge et hus uden fundament – det hele vil kollapse. Er vi virkelig villige til at lade vores elever gå tabt, bare fordi vi ikke prioriterer deres uddannelse ordentligt? Hvilken fremtid skaber vi, hvis vi ikke giver dem den udfordring og støtte, de har brug for? Selv om det kan virke godt og fornuftigt at spare på skolernes budgetter, vil det koste samfundet mere, hvis vi ikke sørger for at udvikle eleverne. Vi ser allerede konsekvenserne af denne politiske forsømmelse: Elever, der falder fra, mistrivsel og uudnyttede talenter. Vi har ikke råd til at ignorere det længere.