Nu må det grønlandske sprogcirkus ophøre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høgh-Dam og Grønlands landsstyreformand, Mute Borup Egede, kræver nu, at grønlandsk skal lyde i Folketinget på lige fod med dansk. Der skal altså enten bekostes fuldstændig simultantolkning, eller også skal de øvrige medlemmer af Folketinget lære grønlandsk.

Det er fuldstændig hovedløst.

Grønlandsk tales af ca. 75.000 mennesker og vil aldrig kunne begå sig som selvstændigt sprog. Da Malta blev uafhængigt af Storbritannien i 1964, havde den lille østat ca. 300.000 indbyggere, og landets socialistiske regering havde en drøm om at gøre maltesisk til enesprog i landet.

Det fejlede totalt. Man kan ikke bygge et moderne samfund op med et sprog, der er så lille i udbredelse, at det f.eks. ikke er muligt at trykke specialiseret faglitteratur og lærebøger på sproget.

Malteserne måtte bide i det sure æble, og engelsk er stadig det vigtigste sprog på øen – når man måske lige ser bort fra hyggelige samtaler over hæk og hegn.

Det grønlandske ønske om at blive et selvstændigt land, hvor tingene foregår på grønlandsk, er et blålys. Det kan i praksis ikke lade sig gøre.

Grønlandsk vil derfor blive ved med at være et sprog med begrænsede muligheder. Så enten må grønlændere altså lære at udtrykke sig på dansk – eller engelsk. Ellers også må grønlændere acceptere at leve i et samfund uden større udviklingsmuligheder.

Det vil i så fald være skatteyderne i den syddanske del af rigsfællesskabet, der skal betale omkostningerne ved at drive et fangersamfund på den store ø mod nord.

Vi er nok nogle stykker, der ønsker, at Grønland bliver selvstændigt – jo før, jo bedre. Og så kan indbyggerne se, hvor længe det går godt.