Vi fik desværre ret: Reform var noget makværk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det nuværende udligningssystem har spillet fallit. Da den seneste aftale om reform af udligningssystemet blev indgået i 2020, udtalte Balance Danmark, at vi med stor sikkerhed kunne forudse, at udligningssystemet – på trods af den dengang netop indgåede aftale – om nogle år ville komme i lige så store problemer som det udligningssystem, der var gældende før 2020.

Vi fik desværre ret. Reformen var et decideret makværk, som udligningsekspert Arne Ullum meget rammende har kaldt det. Kommunerne er i dag efterladt med et udligningssystem, der både er uigennemskueligt, uforståeligt og ustabilt. Et udligningssystem, hvor datagrundlaget er for gammelt, og afgrænsningen af de kriterier og data, som anvendes, er ofte helt uforståelig. Det giver en omfordeling mellem kommunerne, som ikke oprindeligt var den politiske intention.

Den seneste gennemgribende analyse af udligningssystemet blev lavet af Finansieringsudvalget i 2012. Kommunerne er kort sagt tvangsindlagt til at køre rundt i en bil, der ikke har været til syn i 12 år.

Derfor tog Balance Danmark i august i år initiativ til et fælles borgmesterbrev til regeringen og Folketingets medlemmer. Et brev, som 50 borgmestre fra hele landet nu har underskrevet, og hvor budskabet er soleklart:

De kommende ændringer af udligningssystemet skal gennemføres på baggrund af en gennemgribende analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem efter samme model, som Finansieringsudvalget gjorde brug af i 2012, og med samme hensigt: at udligningssystemet lever op til sit formål om, at alle kommuner skal kunne tilbyde borgerne nogenlunde det samme serviceniveau uden store forskelle i skatteprocenten.

I analysen fra 2012 var en række forhold, der i høj grad påvirker formålet med udligningssystemet, udeladt. I den nye analyse skal alle problemstillinger og mulige løsninger i forhold til kommunernes finansiering derfor inddrages – f.eks. fordele og ulemper ved at omlægge den kommunale andel af visse skatter til bloktilskud med henblik på at skabe større lighed mellem kommunerne.

Ikke flere lappeløsninger eller reformer, der laves på baggrund af forældet data. Tidligere afdelingschef i Indenrigsministeriet Niels Jørgen Mau bakker op om pointen i det fælles borgmesterbrev og udtaler, at »når man bruger et system, hvor man ikke opdaterer tallene til beregningen, så kommer det nemt ud af trit med virkeligheden«.

Derfor glæder vi os også over, at regeringen nu vil igangsætte et arbejde under Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at forberede ændringer i udligningssystemet.

Det er der i den grad behov for. Det nuværende udligningssystem afspejler ganske enkelt ikke den kommunale virkelighed i 2024.

Hvis politikerne på Christiansborg mangler et konkret eksempel på det, kan de bare kigge ned i ansøgningsbunken fra de 44 kommuner, der i år har søgt om særtilskud fra puljen målrettet særligt vanskeligt stillede kommuner.

De kan også se nærmere på årets budgetaftaler i kommunerne, hvor flere igen i år må hæve skatten for at få økonomien til at hænge sammen og undgå hårde nedskæringer. Samtidig kan Københavns Kommune f.eks. for tredje år i træk sænke skatten, samtidig med at den kan prioritere et milliardbeløb til velfærdsområder.

Budskabet fra borgmestrene i Thisted, Favrskov, Svendborg, Næstved, Frederiksberg og de 45 andre kommuner er ikke til at tage fejl af. Vi vil have et udligningssystem, der kan sikre forsvarlige, forståelige og forudsigelige økonomiske rammer for kommunestyrets fremtid. Et udligningssystem, hvor byrådene faktisk kan forklare borgerne, hvorfor man betaler eller modtager penge via udligningssystemet.

I Balance Danmark vil vi bidrage konstruktivt til den kommende analyse med den viden og erfaring, vi og vores medlemmer gennem de seneste mange år har oparbejdet.