Trump-land er en fiktion
Ofte bliver det amerikanske landkort tegnet op, så man taler om de store landområder som Trumpland. Det er ikke virkeligheden. Demokraterne har også en stemme her.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis man følger lidt med i den amerikanske valgkamp, kan man let få det indtryk, at USA er to forskellige lande: et, der består af de større byer, hvor demokraterne bor, og så et, der består af dem, der bor ude på landet i det, der ofte kaldes ”Trump-land”.
Det er en god opdeling, fordi den forklarer forskellene i det amerikanske samfund mellem demokraterne og republikanerne og skaber en fortælling om, at udkants-USA er faldet bagud den udvikling, som har fundet sted i de urbane områder. Det er altså en fortælling, der gør det hele lidt lettere at forstå.
Problemet er blot, at den ikke er rigtig. For her i Wisconsin bor der mange demokrater ude på landet, ligesom et flertal i de store forstæder omkring millionbyen Milwaukee faktisk er republikanere.
Da jeg i weekenden var på tur i nogle af Wisconsins landlige kommuner, fik jeg selv syn for, at det, som kaldes for Trump-land, kun eksisterer som en fiktion i medierne. For selv om der selvfølgelig var opsat mange Trump/Vance-skilte foran huse og gårde, var der også mange Harris/Walz-skilte placeret i indkørsler og langs marker.
Det handler ikke kun om, at Kamala Harris er en særlig populær præsidentkandidat, der har fået mange Trump-vælgere til at konvertere med de seneste meningsmålinger, der viser, at hun ligger et par procentpoint foran Trump her i Wisconsin. Nej, det handler om, at demokrater og republikaner altid har boet dør om dør – og stadig gør det.
Kigger vi tilbage på valget i 2020, vandt Donald Trump de fleste landkommunerne her i delstaten. Men går man tallene efter, så ser man, at det ikke er sådan, at 90 pct. af befolkningen i disse kommunerne stemte på ham, mens kun 10 pct. stemte på Biden. Nej, typisk ligger tallet omkring 60/40, som jo altså viser, at der bor ret mange demokrater i det, der burde være Trump-land.
Et godt eksempel er kommunen Sauk, der ligger nordvest for hovedstaden Madison. Det er en afsindig smuk kommune med flere store naturområder, smukke søer, kuperede landskaber og Wisconsin-floden, der smyger sig igennem det hele, og hvor man ofte kan se en bald eagle – ørnen, der er symboliserer USA. Og så ligger der store gårde med køer og majs på markerne, så langt øjet rækker.
Det, der gør kommunen ekstra interessant er, at kommunen ved de fire seneste præsidentvalg har stemt på den vindende kandidat. Dvs. Obama i både 2008 og 2012, Trump i 2016, og Biden i 2020. Med andre ord er den kandidat, som flertallet af folk i denne landkommune stemmer på, den flertallet i delstaten stemmer på – og den, som ender som USA’s præsident. Kommunen er altså et lille mikrokosmos, som det er godt at holde et vågnet øje med.
At befolkningen først stemte på Trump, og fire år senere på Biden, hænger ikke sammen med, at mange pludselig havde fået nok af Trump. Tværtimod handler det om, at befolkningen havde ændret sig, og flere demokrater fra de urbane områder omkring Madison var flyttet ud i kommunen, bl.a. fordi de ikke længere havde råd til at bo i byen.
Og den historie er det samme mange steder i de landlige kommuner. Folk flytter på landet, fordi byerne er blevet for dyre at bo i. Men de bliver ved med at stemme demokratisk. Det gør, at forestillingen om Trump-land som et sted, hvor folk tænker ens, stemmer ens og ser ens ud, mest af alt er en fantasi. For virkeligheden er langt mere broget. Og tak for det, skulle jeg hilse og sige.
Om Kamala Harris vil klare sig lige så godt som Biden i landkommunerne her i delstaten, må tiden vise. Men både hun og hendes kampagne ved, at det er livsvigtigt for dem, hvis de skal vinde staten.
For det er ikke nok at vinde byerne. Hun skal også helst få lige så mange stemmer i landkommunerne som Biden, hvis hun vil kunne kalde sig USA’s næste præsident.
Ser man på de skilte for hende og Tim Walz, som hænger rundtom i delstaten, er hun dog godt på vej. Mange vælgere i landdistrikterne støtter dem. Og de er stolte af det. Så stolte, at de gerne hænger store skilte op i indkørslen, selv om naboen få meter væk har et Trump-skilt i sin forhave. Det tror jeg er det godt tegn.