Regeringens hjælp til udkantsgymnasier er en skrøne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen har fremlagt sit finanslovsforslag for 2025 og bryster sig af at hjælpe små gymnasier i yderområder og landdistrikter. Men for to tredjedele af de 31 små udkantsgymnasier er reformen ikke nogen håndsrækning, snarere tværtimod. Det viser Børne- og Undervisningsministeriets notat om samlede konsekvenser på institutionsniveau.

På papiret ser det ellers flot ud. Reformen vil fremover give gymnasier, der ligger i en land- eller oplandskommune, 3,8 mio. kr. hver. For de 31 almene gymnasier, som i dag modtager udkantstilskud, er det en gennemsnitlig forhøjelse på en halv million kroner.

Det er selvfølgelig positivt, at regeringen forhøjer udkantstilskuddet. Men det nytter ikke, når regeringen med den anden hånd fjerner store beløb fra gymnasierne. Regeringen vil nemlig afskaffe det såkaldte A-fagstillæg, som gymnasierne hidtil har fået for studenter med fysik, kemi, biologi, bioteknolog, geovidenskab eller musik på A-niveau. Regeringen benytter også lejligheden til at fjerne andre faglige tilskud, og samlet set betyder det, at taxameterreformen giver underskud for ni af de 31 almene udkantsgymnasier, den hævder at hjælpe, mens 10 andre gymnasier får så få nye penge, at det svarer til under fem elever. Fem elever!

Reformen er således på ingen måde et økonomisk løft til udkantsgymnasierne, og den er absolut ingen garanti for, at der også i fremtiden vil være ungdomsuddannelser i tyndtbefolkede egne af landet. Regeringen har fundet en model, der måske er nem at forstå, fordi den tildeler udkantstilskuddet til alle gymnasier i land- og oplandskommuner, hvor ungdomsårgangene står til at falde i de kommende år. Men som det ofte er med one-size-fits-all-modeller, rammer den helt skævt.

Det nye udkantstilskud vil selvfølgelig være en hjælp til de gymnasier, der ligger i land- og oplandskommuner, og som noget nyt får tilskuddet. Men for de gymnasier, der får tilskuddet i forvejen, fordi de ligger mere end 20 km fra nabogymnasiet og har under 430 elever, er regeringens hjælp en skrøne.

Vi står derfor i en situation, hvor regeringens taxameterreform risikerer at efterlade store uddannelsesørkner i mange forskellige egne af landet. Måske fordi det blev for kompliceret at lave en model, der ville gøre en reel positiv forskel på små gymnasier i tyndtbefolkede områder. Hvem overleverer dén nyhed til fremtidens unge i Fjerritslev, Ikast-Brande, Tønder, Haslev og Frederiksværk?

Gitte Vest Barkholt, rektor på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole

Lars Roesen, rektor på Ringkjøbing Gymnasium

Bo Hove, rektor på Thisted Gymnasium – stx & hf

Lars Nørgaard Jørgensen, rektor på Dronninglund Gymnasium

Lene Kløcker Eilertsen, rektor på Midtsjælland Gymnasium

Marianne Dose Hvid, rektor på Ikast-Brande Gymnasium

Mikkjal N. Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium

Sven Gaardbo, rektor på Syddjurs Gymnasium

Karl Jørgen Møller, rektor på Tønder Gymnasium

Bo Haahr Larsen, rektor på Lemvig Gymnasium

Catarina Kastrup, rektor på Vestjysk Gymnasium Tarm

Michael Levy Bruus, rektor på Maribo Gymnasium

Ann Balleby, rektor på Morsø Gymnasium

Agnethe Dybro Pedersen, rektor på Frederikssund Gymnasium

Jette Rygaard, rektor på Vesthimmerland Gymnasium

Kristian Bennike, rektor på Ribe Katedralskole

Helene Bendorff Kristensen, rektor på Grenaa Gymnasium

Peter Brink Thomsen, rektor på Frederiksværk Gymnasium og HF

Tanja Huus Gulmann, rektor på Tørring Gymnasium