De danske fiskere har ikke brug for flere ensidige anbefalinger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så fik vi Tænketanken Hav på banen med dens såkaldte ”Vision for et fremsynet fiskeri med mindre miljøpåvirkning”.

Tak for det, men det er ikke flere ensidige anbefalinger, der er brug for. Det er fælles løsninger, og det er svære kompromiser.

De danske fiskere arbejder seriøst med grøn omstilling ude i havnene, og i Danmarks Fiskeriforening arbejder vi med det på det politiske plan.

Derfor har vi forhandlet med Danmarks Naturfredningsforening om i fællesskab at udpege 10 pct. af havet til strengt beskyttet natur.

Derfor har vi været medlem i Tænketanken Hav, hvor vi har arbejdet på at finde løsninger, der kan beskytte yderligere 20 pct. af det danske hav, som er EU’s målsætning. Vi er kommet med indspil til tænketankens konkrete arbejde. Også til arbejdet med den rapport, den udgav.

Men der er problemer, som vi ikke kan sidde overhørig. Da vi fik rapporten tilsendt i tirsdags, var der sket markante ændringer fra det seneste udkast fra april. Pludselig havde Tænketanken Hav valgt at arbejde med og anbefale markante lukkeområder, hvor al trawlfiskeri skal forbydes.

Det skal være slut med bundslæbende fiskeri i Vadehavet, Bælthavet og i det centrale Kattegat. Lad os se på dem en efter en.

I Vadehavet vil en lukning betyde de facto farvel til hesterejefiskeriet. Det vil lukke fiskerihavnen på Rømø og bringe Hvide Sande i alvorlig fare.

Den faglige begrundelse er temmelig uklar. For få måneder siden besluttede et bredt flertal i Folketinget at forbyde al dansk bomtrawlfiskeri, men hesterejefiskeriet gik med god grund fri.

Selv Enhedslistens Søren Egge erkendte, at det fiskeri havde så lille en miljøeffekt, at der ikke var nogen grund til at stoppe det.

I Bælthavet har Fiskerikommissionen foreslået en model for lukning, der finder balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Mellem naturinteresser og fiskeriinteresser. Mellem rekreative områder i havet og arbejdspladser på land. Mindre områder skal stadig være åbne for trawlfiskeri, mener Fiskerikommissionen.

Hvem sad så i kommissionen og bestemte det? Ja, det gjorde bl.a. direktøren for Tænketanken Hav. Men nu foreslår tænketanken med samme direktør i spidsen altså et totalt trawlstop. Så vi føjer Bagenkop og Hundested til lukningstruede fiskerihavne.

Og endelig er der anbefalingen om et stort lukkeområde i Kattegat. Det foreslåede område flugter perfekt med anbefalingen i den rapport, som Danmarks Naturfredningsforening bestilte og betalte på Aarhus Universitet. En rapport, som Jyllands-Posten efterfølgende afslørede, var så ringe, at avisens journalister ikke kunne opdrive en ekspert i hverken Danmark eller udlandet, der troede på den. Miljøministeren måtte krybe til korset og trække rapporten tilbage fra forhandlingerne om fremtidens fiskeri.

Alligevel overlever det kontroversielle lukkeområde i Kattegat fra Aarhus-rapporten nu i Tænketanken Havs anbefalinger. Det er tænketankens formand nok godt tilfreds med, når nu præsidenten i naturfredningsforeningen fik problemer med Aarhus-rapporten.

Vi kan derfor føje Strandby, Læsø, Gilleleje, Bønnerup og Grenå til lukningstruede fiskerihavne.

Alt dette og hele forløbet har fået mig til at sige, at vi må tage en timeout. Vi er nødt til at overveje nøje, om vi fortsat kan være med i Tænketanken Hav. Vi smækker ikke med døren. Vi vil samarbejde med alle, der vil samarbejde med os. Men det skal foregå på en ordentlig måde.