Når samfundet behøver flere børn, er det nødvendigt, at én bestemt gruppe mænd får det bedre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et stort tema på statsministerens og de øvrige ledende ministres pressemøde forleden om deres fremtidige politik var, at der fødes for få børn. Og gennemgående er mangel på arbejdskraft et af de helt store politiske temaer i tiden.

Her er situationen for omkring en fjerdedel af alle mænd her i landet et helt uomgængeligt anliggende, hvis der skal gøres noget ved disse i tiden to største politiske problemstillinger.

Når det gælder børn, så er det mellem en femtedel og en fjerdedel af alle mænd, der aldrig får børn. Og det er hver tredje ufaglærte mand, der ikke får børn. Mens det er 12-14 pct. af de højtuddannede mænd og af alle kvinder, der ikke får børn.

Uddannelse og barnløshed er tæt forbundet hos mænd. Og det er et hastigt voksende problem: For 30 år siden var det ”kun” ca. 20 pct. af ufaglærte mænd, der ikke fik børn.

Det er helt afgørende at forbedre denne gruppe mænds liv, vilkår og muligheder, hvis vi skal gøre noget ved det faldende børnetal.

Men hvad er det, der karakteriserer denne gruppe mænd? For det første, at de i langt højere grad end kvinder ikke har nogen nære relationer. Tre gange så mange mænd som kvinder siger, at de aldrig har nogen at tale fortroligt med. Og op mod 30 pct. af alle mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med.

Blandt de mænd, som har nogen at tale fortroligt med, nævner næsten alle deres partner som den, de kan tale med. Men omkring 45 pct. af de ufaglærte mænd har ingen partner og lever et singleliv.

For den samme gruppe mænd er det hver fjerde, der dør, inden de fylder 65. Hvilket er dobbelt så mange som kvinderne blandt de 25 pct. med lavest indkomst og fem gange så mange end i gruppen af mænd, som tjener mest.

Derfor bør indsatserne for, at flere får børn og at skaffe mere arbejdskraft, også indeholde tiltag, der forbedrer mænds vilkår og sundhed og nedbringer deres overdødelighed. Og her må der være særligt fokus på den fjerdedel af mændene i vores samfund, som halter så langt bagefter i livskvalitet, trivsel, sundhed, relationer etc.

Hvis vi gennem sundhedsindsatser nedbringer mænds dødelighed af de mest udbredte sygdomme – kræft-, hjerte-kar-, diabetes- og lungesygdomme – til at være på niveau med kvinders, vil det betyde, at der årligt vil være ca. 3.000 flere mænd til rådighed i den produktive alder (18-70 år) i samfundet.

En forbedring af mænds sundhed vil også betyde – og det er selvfølgelig det vigtigste – at flere mænd vil får et bedre liv, danne familier og få børn, og omvendt vil vi alle undgå at miste disse mænd så tidligt, som det sker nu.

Statsministeren, den nye ligestillingsminister og sundhedsministeren må sætte denne gruppe mænds liv og vilkår på dagsordenen i den kommende tid, hvis regeringen mener det alvorligt med ønsket om flere børn og mere arbejdskraft.

Vi håber, at det vil lykkes at få lydhørhed for de mange idéer og forslag i den henseende, som Forum for Mænds Sundhed har forelagt regering og politikere igennem en årrække.

Det vil samtidig være vigtige tiltag i en tid, hvor mænds forhold og uligestilling på en række områder i samfundet er til heftig debat. Sådanne tiltag vil også vise, at mænds problemer ikke negligeres eller overses, hvilket der er et stort behov for.