Vores evne til at være i verden er på spil

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Du kender Tiktok, Snapchat, Instagram og Facebook. Du har måske også en holdning til dem, for hvor disse apps og deres skabere for blot få år siden blev hyldet verden over, så er stemningen begyndt at vende. I hvert fald i visse kredse.

Jeg kommer selv fra den verden. Altså teknologiens verden. Jeg har været såkaldt tech-iværksætter i over 20 år og haft kontor i Silicon Valley (USA), hvor mange af disse apps bliver til.

Derfor burde jeg måske umiddelbart høre til iblandt tilhængerne, men præcis den insiderviden, jeg har fra branchen, fører mig til den stik modsatte konklusion. Nemlig at disse og andre apps er livsfarlige for vores evne til at fungere i verden, og at der er brug for handling nu!

Virksomhederne bag de kendte og udbredte apps ligger i USA og Kina, og i disse år oplever de en hidtil uset, trecifret milliardvækst på bevidst at designe produkter, der ødelægger vores hjernes evne til at regulere signalstoffer, fokusere og regulere følelser.

Resultatet af denne designfilosofi er virksomhederne fuldt bevidste om. De ved, modsat de menige befolkninger, hvorledes deres såkaldt sociale medier og apps på ingen måde er sociale. De ved også, at pæn indpakning eller ej, så baserer hele deres forretning sig på algoritmer, som bygges til at maksimere afhængighed. Det er der en god grund til, da investorerne bag jagter produkter og apps med såkaldt ”stickyness”. Det er branchens pæne ord for dyb afhængighed.

Hvis det ikke lykkes en app at stjæle din opmærksomhed i mange timer om dagen, så påvirker det alt fra investeringsmuligheder til aktiekurser negativt. En lukrativ forretning er således lig med din og min afhængighed, og derfor investeres milliarder i den seneste nye neurovidenskab og AI for at sikre, at vi er hooked.

Branchen kendes derfor i offentligheden som sociale medier og app-producenter, men kunne mere passende blive kendt som opmærksomhedsmafien.

Den danske debat handler lige nu meget om skærme eller ikke skærme i folkeskolen. Det er helt sikkert også en relevant diskussion, men det er ikke nok, for skærmene er ikke kernen af problemet. Kernen er de dybt skadelige apps, som vi tillader, uanset om skærmen så måtte være en smartphone i folkeskolen, en iPad i børneværelset eller en laptop, som du og jeg sidder foran.

Vi er alle udsat, og derfor bør dette heller ikke være en debat om generationer, hvor børn, unge og voksne f.eks. stilles op imod hinanden som generationer, der ikke forstår hinandens virkelighed.

Sandheden er, at tyveriet af vores opmærksomhed er et generationstyveri på tværs af generationer. Skærmene er blot platforme, som tyveriet foregår igennem, og det kan foregå igennem Tiktok på ungdomsværelset eller Facebook, når den voksne går tur med barnevognen. Det foregår alle steder, og vi skal stoppe kampen imod hinanden og begynde at kæmpe sammen imod opmærksomhedsmafiaen. Og der er virkelig noget at kæmpe for!

Tidligt i voksenlivet erfarer de fleste af os, at de fleste værdifulde ting i livet kræver tid og tålmodighed. Det gælder eksempelvis at tilegne sig dyb viden inden for et område, at opbygge en kærlighedsrelation eller at forme tætte venskaber.

Når de afhængighedsskabende apps fungerer direkte modsat, så er effekten heraf, at vi gambler med vores evne til at være i verden på en sund og bæredygtig måde. Det er denne evne, der er på spil.

Apropos spil og gamling er det netop fra gambling-industrien, at opmærksomhedsmafiaen henter sine metoder. Du oplever det som bruger igennem funktioner som at scrolle hurtigt, blive notificeret ofte, blive belønnet m.m. Det opleves ikke negativt, men konsekvenserne er i høj grad negative. Stille og roligt, swipe for swipe, nedbrydes din hjernes naturlige regulering 15 sekunder ad gangen.

Jeg er dog ikke modstander af apps eller skærme som sådan. Det er blot utrolig vigtigt, at vi begynder at bringe langt flere nuancer ind i debatten og husker at fokusere på, at de digitale teknologier og apps jo også kan bruges til mange opbyggelige ting såsom at se spændende film og dokumentarer, tage onlinekurser, spille sjove spil, lytte til inspirerende podcasts og musik og meget mere.

Nøglen ligger således i at skelne de produkter og apps, som styrker vores evne til at være i verden, med de dybt skadelige produkter skabt af opmærksomhedsmafiaen.

Vi ved allerede nu, at det at gå i dialog med producenterne bag er meningsløst. Der er gode grunde til, at man sjældent får dem i tale, for man beder dem reelt om at fjerne hele deres forretningsmodel. Kan de ikke længere gøre os afhængige og eje vores opmærksomhed, så kan de ikke tjene penge.

Vi ved også efterhånden, at sociale medier reelt ikke er sociale. De skaber ikke dybe menneskelige relationer, men hvad de skaber, er dyb afhængighed. Derfor er der i dette specifikke tilfælde kun ét svar – nemlig boykot og forbud.

Boykotten skal komme fra os voksne. Vi skal på aktivistisk vis få fjernet samtlige disse apps fra alle skærme, og vi skal blokere adgangen til det. Når vi gør det, kan det føles som forbud eller nærmest et overgreb på de unges personlige frihed, men vi skal huske, at de unge ikke elsker disse apps. De er gjort dybt afhængige. Deres hjerne forstår det blot ikke fuldt ud.

Udover aktivismen, så skal vi hjælpe os selv ved også at slette disse apps. Jeg gjorde det personligt for en række år siden, og efter en periode med klare tegn på abstinenser gik livet videre. Til gengæld gav det en øget bevidsthed om skadevirkningerne.

Næste skridt er politisk handling, men aktivismen må komme først, da det andet tager tid. Jeg vil imidlertid opfordre samtlige danske politikere til at have mod nok til at forbyde disse apps og alle fremtidige, bevidst afhængighedsskabende apps. Det er på tide at gå fra forandringsparate til forandringsskabende. Vores fælles fremtid afhænger af det, og det siger jeg som en ellers frihedselskende iværksætter.

Vi skal derudover huske at minde hinanden om, at vi som generationer har langt mere til fælles, end hvad der adskiller os. Som mennesker har vi eksisteret i over 100.000 år, og vi har beboet Danmark i over 10.000.

De nye apps har vi brugt i under 10 år, og derfor er de ikke automatisk kommet for at blive, selvom nogle hævder det i ny og næ. Vi kan afskaffe dem i morgen, og det vil jeg som erfaren tech-iværksætter i den grad opfordre til. Ja, det vil give nogle klare abstinenser i starten, men det vil gøre så meget godt på sigt.

Vi vil, når vi er på den anden side af de skadelige apps, komme til samme erkendelse, som den amerikanske teknologiprofessor Edward Tufte gjorde, da han blev bedt om at beskrive producenterne af disse apps: »Der findes kun to industrier, hvor de kalder deres kunder for ”brugere” – ulovlige stoffer og software-apps.«