Skadelig uvidenhed: Kritik af Forsvaret rammer ofte de forkerte
Forsvarschefen og andre lastes ofte for sager, de ikke har noget ansvar for, fordi omverdenen ikke ved nok om, hvor ansvaret er placeret.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er over 10 år siden, at forsvarschefen i forsvarsforliget 2013-2017 efter en konsulentrapport blev frataget det vigtige helhedsansvar og efterladt udelukkende med ansvaret for uddannelse, operative soldater og enheder.
Det betyder, at forsvarschefen ikke længere har ansvaret for Forsvarets økonomi, personale, materiel og bygninger, fordi disse støttefunktioner blev organiseret i nye styrelser, der nu rapporterer direkte til Forsvarsministeriets departement.
Kritik af forsvarschefen/Forsvarskommandoen, der ikke tager højde for denne nye struktur, er derfor helt urimelig.
Medier og mange politikere – selv forsvarsordførere – mangler desværre tilstrækkelig viden om Forsvarsministeriets indretning, herunder forsvarschefens/Forsvarskommandoens faktiske ansvarsområde. Denne uvidenhed fører desværre ofte til usaglig kritik, der skader Forsvaret og Forsvarets ansatte.
Når der f.eks. bringes indlæg om ”møgsager i Forsvaret”, er der i mange tilfælde tale om sager i styrelser, som forsvarschefen ikke har ansvaret for. Når Forsvarsministeriet f.eks. spørger ministeriets egen materiel- og indkøbsstyrelse, hvad det koster at anskaffe en kapacitet, svares der naturligvis korrekt.
Styrelsen kan ikke svare på, hvad det vil koste at uddanne soldaterne mv. og eventuelt bygge nye garager m.m., for det falder uden for dens ansvarsområde. Hvor man i den tidligere organisation kunne udbede sig de samlede omkostninger hos forsvarschefen/Forsvarskommandoen, der havde et helhedsansvar, må departementet nu selv stå for denne koordinering mellem sine styrelser.
Usaglig kritik er ikke blot skadelig for ledere, der holdes urimeligt til ansvar. Det er også skadeligt for myndighedens integritet og for den offentlige tillid til Forsvaret, der er helt afgørende i den aktuelle situation med store rekrutterings-og fastholdelsesproblemer samt drøftelsen af en udvidet værnepligt.