Hvis ældrereformen skal lykkes, skal penge til ældre reelt bruges på ældre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I de senere år er pengene til ældrepleje ikke fulgt med udviklingen i antallet af ældre.

Det er den triste konklusion, man kan drage af en ny, stor afdækning af kommunernes ressourceforbrug, som Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har gennemført.

I afdækningen kan man læse, at selvom kommunerne generelt set bruger flere penge på ældreområdet, fordi der kommer flere ældre, så er udgifterne per ældre faldet.

I perioden 2018 til 2022 er udgifterne således faldet med 11,7 pct. pr. +75-årig og med 6,0 pct. pr. +80-årig.

Faldet er sket, samtidig med at Folketinget giver kommunerne ekstra penge til at dække udgifterne, som følger med den demografiske udvikling med flere børn og ældre.

Kigger man på nyere tal, tegner samme billede sig. I en kortlægning, som mediet Altinget har foretaget, fremgår det, at kommunerne har afsat færre midler til ældreplejen i 2024 end i 2023 i forhold til antallet af de ældste ældre borgere.

Det er sket, samtidig med at kommunerne har fået hævet deres serviceloft med 2,4 mia. kr. til blandt andet at dække den demografiske udvikling.

Tendensen er bekymrende. Vi befinder os i en tid, hvor ældre borgere udgør en stadig større andel af befolkningen, og hvor der er massiv mangel på medarbejdere i ældreplejen.

Det er udfordringer, som man i Folketinget nu forsøger at løse med en stor ældrereform. En reform, der potentielt vil kunne skabe store forandringer, men som også vil være en kæmpe opgave at implementere i kommunerne.

Derfor er det også alarmerende, at KL kort tid efter indgåelse af politisk aftale om ældrereformen har meldt ud, at regeringen ikke skal forvente, at kommunerne anvender den ekstra milliard i reformen til et kvalitetsløft af ældreplejen, medmindre regeringen sender flere penge til de specialiserende område i kommunerne.

Danske Ældreråd har selvfølgelig forståelse for, at det specialiserede område er under pres. Men vi har ingen forståelse for, at kommunerne på den måde tager ældreområdet som gidsel og er villig til at trække store dele af det økonomiske fundament væk under en reform, der kunne skabe betydelige kvalitetsforbedringer for ældre.

Hvis kommunerne bliver ved med at anvende ældrepengene på andre områder, vil det blive et kæmpe benspænd i forhold til at få skabt en bedre ældrepleje.

Vi når ganske enkelt ikke reformens ambitioner om en mere værdig, nærværende og fleksibel ældrepleje, hvis ikke pengene bliver anvendt efter hensigten.

I sidste ende vil det blive landets ældre, der vil betale prisen i form af mindre kvalitet i plejen og omsorgen.