JP tager fejl: Kræftpatienter kan have tillid til behandlingen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mandag fik regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet skarp kritik fra Rigsrevisionen. Det kastede tæt dækning af sig, bl.a. i denne avis, og det forstår jeg til fulde. For kræftpatienters rettigheder er vigtige, og fra regionerne ser vi med største alvor på, når patienter ikke får opfyldt deres rettigheder.

Derfor har vi det seneste år sammen med ministeriet gjort mange tiltag: Vigtigst er tættere opfølgning af overholdelsen af de maksimale ventetider, kræftsamarbejder på tværs af hele landet, styrket patientrådgivning, en specialenhed om behandling af livstruende sygdomme og central finansiering af behandling i udlandet. Alt sammen siden problemerne første gang viste sig på AUH.

Jeg er glad for, at Kræftens Bekæmpelse her i avisen understreger, at vi trods kritikken skal være stolte af vores kræftbehandling i Danmark. De sprækker, som Rigsrevisionens beretning peger på, skal naturligvis lukkes.

Derfor ærgrer det mig, at JP bidrog til utrygheden med en leder, som dels gengav min reaktion forkert, men også udstiller, at lederskribenten ikke har forstået selve kritikken.

Bl.a. skriver lederen, at regionerne kritiseres for at bryde, at en udredning maksimalt må vare 14 dage. Det er ikke korrekt. For det første handler kritikken om behandling – ikke udredning – og for det andet anfægter ingen, at kræftpatienter skal have behandling inden for de maksimale ventetider. Det får 9 af 10.

I forhold til den resterende tiendedel skyldes overskridelsen af ventetiderne oftest enten hensyn til patientens helbred – f.eks. at man er for svag til operation – eller at patienten selv ønsker at vente, f.eks. hvis man gerne vil med til en stor familiefest, før man starter behandlingen.

Nej, kritikken går på den mindre gruppe patienter, hvor overskridelsen skyldes manglende kapacitet.

I de tilfælde er det altafgørende, at patienten får grundig information og hjælp til et andet behandlingstilbud. Det er her, der tidligere var uklarhed om, hvornår reglerne var opfyldt – og i særlig grad om, hvordan det hele skal dokumenteres i patientens journal.

Når skribenten spørger: »Reglerne siger 14 dage. Hvor svært kan det være?« må jeg sige, at ingen er i tvivl om de 14 dage. Det har ingen nogensinde været.

Men i virkelighedens verden findes der tilfælde, hvor de 14 dage ikke kan overholdes. Så bliver regelsættet mere komplekst, og det er derfor, den nye vejledning på området er vigtig.

I lederen står, at »vejledningen er klar og kendetegnet ved høj detaljeringsgrad«. Det er jeg enig i, for skribenten taler her om den vejledning, som Sundhedsstyrelsen i dialog med regionerne har lavet for at afskaffe tidligere uklarhed. Den udkom i sidste uge.

Men Rigsrevisionen beskæftiger sig med perioden 2019-2023, og rapporten understreger utvetydigt, at reglerne i den periode var uklare. På det punkt er Rigsrevisionen og regionerne enige.

Så jeg tilslutter mig skribentens ros til den nye vejledning. Klarhed er afgørende for at løse problemet. Til gengæld er det et alvorligt fejlskud, når skribenten antyder, at lægerne enten har været for tungnemme eller ligeglade med den gamle vejledning. Det er (heldigvis) meget langt fra sandheden.

JP har ret i, at regionerne anfægter det regnestykke, som ligger bag Rigsrevisionens kritik. Det er ikke det samme som at anfægte alvorligheden eller bagatellisere problemet.

Tværtimod er pointen i vores svar til Rigsrevisionen, at ingen med sikkerhed kan vide, hvor mange patienter der ikke har fået opfyldt deres rettigheder. Den mangel på viden tager vi dybt alvorligt, og det er præcis derfor, alle ovenstående initiativer er taget.

Takket være den nye vejledning og den langt mere systematiske opfølgning kan vi med sikkerhed sige, at vi står stærkere i dag. Som patient kan man have tillid til kræftbehandlingen i Danmark.