Værnepligt for kvinder er grundlovsstridig
Forslaget om en tvungen værnepligt i Danmark er en ommer. Der er allerede fuld ligestilling på dette område.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der kan ikke være tvivl om, at indførelsen af værnepligt for kvinder er i strid med Danmarks Riges Grundlov af 1953. I § 81 hedder det, at »enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver«.
Grundloven opererer ganske klart med begrebet »enhver våbenfør mand«. Det indebærer tydeligvis, at der er tale om mænd, og at disse kun pålægges forsvarspligten, hvis de fysisk er i stand til at blive pålagt den. Det har aldrig været grundlovsfædrenes eller befolkningens mening, at kvinder skulle pålægges tvungen værnepligt.
Forslaget om den kvindelige værnepligt fremføres nu som et krav og ønske om ligestilling, men denne er der jo allerede gennem bestemmelsen om værneret, som giver kvinder de samme muligheder som mænd for at deltage i landets forsvar. Ligestilling handler vel om, at mænd og kvinder har samme muligheder. Og det har de i dag i Danmark med hensyn til deltagelsen i forsvaret.
Det er meldt ud, at værnepligtsstyrken skal forøges med 300 yderligere indkaldte om året, og at værnepligtstiden skal være 11 måneder. Undskyld, men gør man grin med os? Skulle dét forbedre Forsvaret væsentligt? Og er det dét, man skal bruge en grundlovsstridig bestemmelse til!?
Forslaget om en tvungen værnepligt i Danmark er en ommer. Fuld ligestilling eksisterer allerede inden for dette område.
Det indvendes så, at i Norge har man værnepligt for kvinder, hvorfor kan Danmark så ikke også indføre dette? Forholdet her er imidlertid, at det i Norges nugældende grundlov i § 119 hedder, at »enhver statens borger er i alminnelighet like forpliktet til i en viss tid å verne om sitt fedreland, uten hensyn til fødsel eller formue«.
Her er der klart tale om borgere som helhed, ikke specifikt om mænd. Dette er forklaringen på den kvindelige værnepligt i Norge. I Danmark vil en sådan imidlertid være klart grundlovsstridig.