Vi danskere er ikke idioter, Ecco: Er I blevet for grådige?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi lever i en vanvittig geopolitisk tid med en teknokrat i øst, der som en anden Peter den Store vil tilrane sig meget mere land end det, han allerede regerer over. Ukrainerne betaler en høj pris med alt for mange civile og militære tab. I Mellemøsten dør civile hver dag i en meningsløs krig, som har mange års følelser og historie bag sig.

Vi hører hver dag voldsomme beretninger, og det rammer også børn og unge. Danske børn og unge mærker det desværre også i form af søvnløshed, angst og til tider depression.

Vi prepper løs i øjeblikket. Ikke fordi vi er bange for, at russerne kommer. Siger vi. Men fordi vi en dag kan stå uden strøm, og så er det rart at have en nødradio, masser af vand og boller i karry på dåse på lager. Er det, som da vi frygtede mangel på gær og toiletpapir? Vi får en indre frygt for noget, vi ikke rigtig ved, hvad er, og så er det bedre at være forberedt.

Man har brug for at gøre et eller andet og ikke bare være tilskuer til noget, man ingen indflydelse har på. Selv har jeg hjulpet de ukrainske soldater med vinterbeklædning gennem den ukrainske ambassade. Og sendt varmt tøj til folk gennem Postnords generøse tilbud om gratis fragt.

Vi er alle, børn som voksne, dybt påvirkede af alt det forfærdelige, og regeringen har meget stor opbakning fra den danske befolkning til at hjælpe Ukraine med midler og militært udstyr.

Danske firmaer trækker sig ud af Rusland i støtte til Ukraine. De gør det med tab, men med en overbevisning om, at de gør det rigtige. Det er vi rigtig mange, som ser og værdsætter højt. Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, Vestas, Grundfos, Danfoss, FLSmidth, Arla Foods, Demant, Jysk, Pandora og mange flere. De tog alle et valg, og det gør mig stolt over at være dansk.

Men et sted i Jylland ligger der et firma, som producerer fodtøj. Det har ikke til sinds at trække sig ud af Rusland, og det har siden marts 2022 ikke udtalt sig til pressen. Situationen i Rusland er ikke nævnt med et ord i dets regnskab, hvor det dog forklarer, at virksomheden respekterer menneskerettigheder.

Strategien fra Ecco er: ikke høre, ikke se og ikke tale. Det har virket for det i mere end to år. Det eneste, der har fået dem ud af busken, er Jan. E. Jørgensens direkte konfrontation med sin mening om dets tilstedeværelse i landet.

Lige nu bliver jeg og andre bombarderet på de sociale medier med annoncer for Eccos fine lyserøde og lyseblå forårssko. Jeg har arbejdet med markedsføring hele mit liv, og det er et paradoks for mig, at Ecco på den ene side lukker fuldstændig af for pressen og dets målgrupper, men på den anden side lystigt annoncerer videre, som om intet var hændt.

Vi danskere er ikke idioter. Vi er rigtig mange, der har taget stilling til dets kujonagtige håndtering. Handler det om penge og grådighed? Det kan komme til at koste rigtig dyrt for dets omdømme, hvis det fortsætter den tavse linje og valget om at blive i Rusland. Også i fremtiden. Vi er mange danskere, som aldrig kommer til at sætte vores fødder i et par Ecco-sko igen.