I techgiganternes vold: Algoritmer skal demokratiseres

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Techgiganterne har vokset sig store så hurtigt, at vi ikke har kunnet følge med og formået at lovgive tilstrækkeligt på området. Vi har grundlæggende ikke vidst, hvad vi har været oppe mod, men hver dag bliver det tydeligere for os, at deres enorme magt er uhensigtsmæssig.

Det så vi, da Zuckerberg i en høring i det amerikanske senat for lidt over en måned siden undskyldte over for forældre for, at deres børn havde været udsat for udnyttelse og chikane på nettet. Derudover har det været diskuteret i lang tid, at techgiganterne har magten til at påvirke demokratiske valg.

Vi ser også problemerne herhjemme. Senest har DR-dokumentarserien ”Alene hjemme på nettet” vist, hvordan børn og unge bliver påvirket af, at Meta og Tiktoks algoritmer fodrer børn med alskens rædselsfuldt indhold med mennesker, der begår selvmord, og folk, der kommer slemt til skade i trafikuheld. Det burde ingen se, og da slet, slet ikke vores børn, som ikke kognitivt er udviklede til at behandle informationen.

For at forstå, hvorfor problemet er opstået, er det vigtigt at forstå logikken i techgiganternes forretningsmodel.

Overvågningskapitalismen er baseret på, at virksomheder som Meta og Alphabet indsamler information om dig, så deres kunder kan målrette deres annoncer til de mennesker, der er mest tilbøjelige til at købe produkterne. Det er også derfor, man f.eks. har hørt historier om kvinder, der har fået reklamer for graviditetsprodukter på nettet, før kvinderne selv var klar over, at de var gravide.

Techgiganterne har derfor én interesse: De vil for enhver pris forsøge at holde os på deres platforme, så de igen og igen kan indsamle ny information om os, vores forbrugsvaner og vores privatliv. Derfor får vi heller ikke vist det indhold, der får os til at få det bedre, men det indhold, der fastholder os på de sociale medier i længst tid. Når de sociale medier efterhånden udgør så stor en del af vores liv og hverdag, er det en stærkt problematisk tendens.

Derfor kræver det også, at vi stiller større krav til algoritmerne bag de sociale medier. Fordi vi helt grundlæggende har behov for at tage demokratisk kontrol over den magt, som de sociale medier har over vores børn, os selv og vores samfund.

Vi ser alvoren af manglende handling og regulering i sin yderste potens, når algoritmerne er designet til at vise vores børn og unge skrækkeligt indhold som ekstrem vold. Et problem, som vi godt tør kæde sammen med vores udfordringer med unges mentale trivsel:

For hvem bliver ikke ødelagt af at se folk skyde sig selv?

De sociale mediers negative konsekvenser for unges mistrivsel fremgår klart i andet afsnit af DR’s dokumentarserie, hvor børn forklarer, hvordan de er blevet ængstelige og sover dårligt om natten, fordi de ser voldeligt indhold på nettet. Det er et problem, som særligt rammer sårbare og socialt udsatte unge, der kan blive manipuleret og kan have vanskeligere ved at komme på rette køl efter negative oplevelse på sociale medier.

Det ses f.eks. ved, at unge, der søger på ord som ”mental health” på Tiktok, får vist billeder i deres feed af mennesker, der selvskader og begår selvmord. Vi mener derfor også, det efterhånden er tydeligt, at vi har så mange udfordringer med sociale medier, at vi skal arbejde aktivt for at demokratisere algoritmerne og stille krav til det indhold, de afføder.