Medier skal skrue ned for deres uordentlige kæphest: "Baglandet"

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Hans alt for tidlige død vil aldrig komme til at give mening. Men hvis den kunne afstedkomme en eftertanke blandt jer politikere og os alle omkring tonen i debatterne – og fremmane en selvransagelse hos pressen om, hvordan man behandler jer folkevalgte politikere, der uanset partitilhørsforhold træder op for demokratiet og dagligt kæmper for vore danske værdier i folkets tjeneste – så ville det være i Sørens ånd.«

Sådan lød ordene fra biskop Henrik Stubkjær, da han i Viborg Domkirke prædikede ved Søren Pape Poulsens bisættelse. Ord, som har gjort stort indtryk hos mange af os, der fulgte med i højtideligheden. Ord, som mange af os nikker bifaldende til.

Politikerne kunne godt være mere opmærksomme på at gå efter bolden i stedet for manden. Men ikke mindst medierne kan være grove i trangen til at forfølge politikere. Senest har Frederikshavns populære borgmester og stemmesluger, Birgit S. Hansen, fået nok og har meddelt, at hun ikke genopstiller.

Journalisternes store kæphest er det såkaldte politiske bagland, som ingen rigtig kender. Journalisterne holder sig til partiernes organisatoriske formænd, men de repræsenterer på ingen måde baglandet, når der kun er omkring 5 pct. af vælgerne, der er medlem af et parti. Og det er ingen kunst at finde nogle kritiske lokalforeningsformænd, der gerne vil profilere sig i pressen med kritiske bemærkninger om partiledelsens gøren og laden. De findes i alle partier. Og journalisterne bruger dem til at gå i marken med proklamationer om betydelig uro i det politiske bagland.

Senest har Pia Olsen Dyhr kunnet læse om stort uro i baglandet, fordi hun med realpolitisk sans har sagt, at hun ikke ville afvise at blive en del af en midterregering, hvor også Moderaterne ville være med. Kommentator Poul Madsen strammer den og hævder, at hvis SF går i regering med Moderaterne »… så tør jeg godt garantere, at det vil vælte ud ad bagdøren med utilfredse SF-vælgere, der vil søge over i armene på Pelle Dragsted og Enhedslisten«. Det har han intet belæg for, og konklusionen er formentlig forkert. Hvis vælgerne vil forlade SF, vil de formentlig søge tilbage til Socialdemokratiet, hvor de kom fra. Stort pres på SF’s formand.

Baglandet var også bragt gevaldigt i spil op til De Konservatives seneste hovedbestyrelsesmøde, hvor medierne har været optaget af, at nogle konservative har talt om, at tiden måske var inde til at give partiet en ny formand. Stort pres på formanden.

Når det gælder Venstre, bliver landbruget hele tiden omtalt som Venstres bagland. Ikke mindst nu, hvor spørgsmålet om en CO₂-afgift er på den politiske dagsorden. Sådan er det ikke i virkeligheden, hvor den store del af partiets vælgere kommer fra byområderne.

Landbrugerne støtter i dag Danmarksdemokraterne, der har valgt ikke at deltage i forhandlingerne og dermed har valgt ikke at få indflydelse på den aftale, der helt sikkert kommer i løbet af året. Men der lægges pres på Venstres formand.

Det er blot et par af de nyeste eksempler på mediernes useriøse manipulering med begrebet ”partiernes bagland”. Med biskoppens kloge og velformulerede henstilling kan vi som vælgere håbe på, at tonen fremover bliver rettet mod den reale politiske diskussion og mindre hetzende og personrelateret. Ingen af vore folkevalgte er onde, og de har i bedste menig valgt at arbejde med politik for at være med til at sikre demokratiet og skabe et samfund, som det er dejligt at være en del af, og som gør det skønt at leve.