Ligestilling er uløseligt forbundet med liberalisme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 3. marts havde Christian Andersen Brejner fra Danmarksdemokraternes Ungdom et indlæg i Jyllands-Posten, hvor han postulerede, at »Danmarksdemokraternes Ungdom ikke kan få et svar fra ledelsen i Venstres Ungdom på spørgsmålet om, hvorvidt mænd kan have menstruation eller ej«. Men det udstiller blot, at Christian Andersen Brejner overhovedet ikke har fulgt med i debatten, men blot har set en enkelt kommentar uden for kontekst.

For fra Venstres Ungdoms side har vi været meget åbne om vores holdning til emnet.

I sit udgangspunkt er det en komplet absurd diskussion, som fuldkommen flytter fokus fra, hvad der er vigtigt og substansfyldt. Så for at gentage, hvad vi i Venstres Ungdom allerede har sagt mange gange: Nej, langt de fleste mænd kan ikke menstruere – men der er en god portion transmænd, som på helt naturlig vis gør. Det er en biologisk kendsgerning.

Men det er simpelthen ikke den bagatel, debatten handler om. I den borgerlighed og liberalisme, vi kæmper for, er retten til forskellighed en hjørnesten. Vi har det som helt central værdi, at det hverken er din hudfarve, dit køn, din seksuelle orientering, din religion eller din sociale herkomst, der skal afgøre din frihed. At alle har ret til deres egen frihed.

Og selvom DDU kalder det »woke-bevægelsens salon-snak«, så insisterer både VU, den danske stat og WHO på at værne om og anerkende transpersoners rettigheder og identitet. Vi insisterer på at sætte borgeren før systemet. For man skal ikke være det store statistiske geni for at kunne se udfordringerne her.

Den stigma og manglende forståelse, som transpersoner i Danmark stadig mødes med – sammenholdt med de indre udfordringer, der også følger med, når krop og sjæl ikke stemmer overens – kan nemlig direkte aflæses i mistrivselsstatistikker. Transpersoner er langt mere udsat for bl.a. depression, selvskade – og ulykkeligvis i sidste ende også selvmord. Vi har derfor en enorm opgave med at tage større hensyn til en så udsat befolkningsgruppe. Dermed ikke sagt, at vi kan løse alle problemerne ved at tiltale folk med deres ønskede pronominer, men det er de små, lette ting, som baner vej for den kulturtilpasning og det frisind, der skal til.

For jeg skal blankt erkende, at jeg også blot er en simpel sønderjysk mand, der ikke altid kan finde rundt i og forstå alt med kønsidentitet og pronominer – men jeg accepterer det. Fordi jeg respekterer mine medmennesker og deres forskellighed. Jeg respekterer, at det betyder meget for dem som mennesker.

Gode gamle Grundtvig skelnede mellem tolerance og frisind. Tolerance var blindt at acceptere alle holdninger uden modvægt. Frisindet bestod i stærkt og troværdigt at stå ved sin holdning – men også at give andre samme ret. Og det er netop retten til modstridende meninger, vi skal stå ved her. For jeg vil ingenlunde tvinge DDU eller andre til at give køb på egne meninger og værdier.

Jeg forventer ikke, at I kommer til at starte alle jeres møder med pronomenopremsning eller andet ”salon-gøjl”, men jeg forventer, at man respekterer mennesker, der har det anderledes. At man respekterer transpersoner – og andre befolkningsgrupper for den sags skyld. Det er den diskussion, vi skal have gang i. Det har aldrig handlet om, hvorvidt mænd kan menstruere eller ej.