Selv en anset historiker kan åbenbart gå i anti-Israel-fælden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Historiker Thorkild Kjærgaards kronik i JP 22/2 kan bedst beskrives som historieforfalskning. Kronikøren beder læserne »huske, at palæstinenserne gennem århundreder har rådet over Palæstina, området mellem Jordanfloden og Middelhavet, med samme selvfølgelighed, som franskmændene råder over Frankrig«.

Det er helt forkert. De palæstinensiske arabere (som vi i dag kalder palæstinenserne) har aldrig rådet over noget område. Det hellige land har siden ødelæggelsen af de jødiske kongedømmer for 2.000 år siden været kontrolleret af forskellige imperier, senest det tyrkiske i perioden 1517-1917.

Efter Første Verdenskrig oprettedes det britiske mandatområde Palæstina, hvor Storbritannien af Folkeforbundet (forløberen for FN) fik i opdrag at skabe et »nationalt hjem« for jøderne, alt imens araberne opnåede selvbestemmelse i resten af det enorme Mellemøsten. Kort efter blev de østlige tre fjerdedele af Palæstina-mandatet endda også allokeret til araberne i form af kongedømmet Jordan. Så på sin vis findes der allerede én palæstinensisk-arabisk stat.

De arabiske ledere i det tilbageværende Palæstina-mandat modsatte sig efterfølgende ethvert forslag om samarbejde eller magtdeling med jøderne og tyede allerede i 1920’erne og 1930’erne til terror imod civile jødiske palæstinensere (som de blev kaldt dengang).

I 1947 foreslog FN en delingsplan, som skulle have skabt to stater, én jødisk og én arabisk, i en fælles økonomisk union. De jødiske palæstinensere accepterede planen, mens de arabiske palæstinensere afviste den og indledte krigen i 1948, som resulterede i Israels nu internationalt anerkendte grænser.

Men hvordan går det til, at en veluddannet historiker kan have fået historien så galt i halsen? Forklaringen er nok desværre den allestedsnærværende anti-israelske propaganda og misinformation, som gennemsyrer hele vores uddannelsessystem, så en professor på et dansk universitet, som jeg beskrev i min kronik i JP 6/1, promoverer antisemitiske teorier, mens elever i folkeskolen, eksempelvis gennem forlaget Alineas historieforløb om konflikten, lærer, at alt er Israels og jødernes skyld, samtidig med at palæstinenserne helt friholdes ethvert ansvar for den voldelige konflikt, som de påbegyndte for mere end 100 år siden.