Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ældre er længe blevet tilgodeset. Nu er det børnenes tur

Det radikale forslag om gratis skolemad er kun en mindre del af et større udspil, som Radikale Venstre kommer med i partiets økonomiske 2030-plan.

Martin LidegaardMF, politisk leder, (R)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Lad børnene slæbe madpakken selv, og brug i stedet pengene på de ældre,« foreslår Jyllands-Posten. Men gratis skolemad fremmer læring, trivsel og social mobilitet.

Jyllands-Posten har 15/2 på lederplads en række gode pointer om skolemad – men en forkert konklusion. Avisen påpeger rigtigt, at flere undersøgelser viser, at op mod to tredjedele af vores børn ikke får nok at spise i skolen – uanset om de har madpakker med eller tilkøber mad i en privat madordning.

JP påpeger også, at mange børn i dag har særlige behov, at det også kan gælde deres forældre, og at det lægger et stort pres på folkeskolen. Endelig påpeger avisen, at børnene først og fremmest har brug for en bedre undervisning.

Det er alt sammen rigtigt, men det er ikke argumenter imod at indføre gratis skolemad i Danmark, som man har i Sverige, Finland og mange andre lande. Tværtimod.

Gratis skolemad til alle børn kan naturligvis ikke erstatte behovet for flere lærere og flere ressourcer til en dansk folkeskole, der skal håndtere stadig flere specialiserede tilbud og bureaukratiske krav fra stat og kommuner. Det radikale forslag om gratis skolemad er også kun en mindre del af et større udspil om daginstitutioner og folkeskole – Børneløftet – som Radikale Venstre kommer med i forbindelse med vores økonomiske 2030-plan.

Men skolemad kan i sig selv fremme både læring og trivsel, som svenskerne i årevis har dokumenteret. Ligesom det kan give et markant løft af folkesundheden. I det hele taget skulle det da være underligt, at vi danske forældre og lærere i modsætning til svenskerne og finnerne ikke skulle være i stand til at håndtere moderne familiers behov i en moderne skole. Måske forholder det sig endda lige præcis omvendt, at ved at tilbyde et fælles måltid for alle på skolen, hvor der er afsat tid, skærmen er væk, og der serveres sund mad, når børnene er sultne, kan man faktisk fremme børnenes gode spisevaner. I hvert fald er de entydige erfaringer fra Sverige, at det har gjort en stor forskel for især de udsatte børn, ligesom det generelt giver lidt mere tid til trængte børnefamilier.

Og så springer kæden helt af, når Jyllands-Posten skriver: »Giv de svage ældre et varmt, nærende og velsmagende måltid mad i stedet, og lad børn, der kommer fra hjem med køleskab, slæbe madpakke med i skole.«

I årtier har dansk politik i meget stort omfang tilgodeset de voksende ældre generationer, der også udgør voksende vælgergrupper. Over 90 pct. af alle nye midler til sundhedsområdet er f.eks. gået til +65-årige – kun 3 pct. til forebyggende indsatser, selvom vi ved det er dem, de kan fremme hele folkesundheden og også skabe luft i et presset sundhedsvæsen til gavn for alle generationer. Også derfor er det børnenes tur.