Nej, danske landmænd plejer ikke at demonstrere, når de kører traktor, men …

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folketingskandidat – og som hun selv understreger, landmandsdatter fra Lolland – Iben Krog (V) skrev forleden et debatindlæg om de sure landmænd, der med deres aktion nær havde kostet hende og familien deres skiferie.

”Landmandssympatien” fordampede langsomt men sikkert dér på den spærrede motorvej (det får lidt mit smil frem, men det kommer jeg tilbage til).

Iben Krog plæderer for, at slækkede EU-miljøkrav m.m. affødt af landbrugets protester rundtom i Europa ikke er en gevinst for Danmark.

Hun vil gerne have de rasende landmænd inviteret til konsensuskaffe, hvor vi sammen kan skabe en ambitiøs EU-regulering om dyrevelfærd, klima og miljø – efter dansk forbillede må vi forstå (som eksempler opremses CO₂-afgifter, Svarrer-udvalg, Grøn trepart, lavbundsjorde, kulstofjorde og det såkaldte genbesøg af landbrugsaftalen).

Det lyder besnærende – men der vil sidde landmænd derude, som ikke ser den danske angrebsvinkel som et forbillede. Dertil er der alt for meget støj og manglende konsensus om, hvad der reelt skal til.

Manglende viden, for mange usikre modelberegninger frem for konkret måling og data – og frem for alt manglende samfundsevne til at få en omstilling af det, der nu må være nødvendigt, påbegyndt – og gennemført. Konkrete tiltag drukner i administration og langsom sagsbehandling.

Med en spade i den ene hånd planter man skov og argumenterer for CO₂-binding – men med motorsav og dynamit i den anden hånd slår man sunde træer ihjel, for at de skal rådne i skovbunden (og frigive CO₂). Der er rigtig mange konflikter og dilemmaer indbygget i de mange – og til tider – kaotiske tiltag.

Det forholder sig vel endda således, at den danske ”regulatoriske gryderet” (for at blive i Iben Krogs eget sprog), som allerede serveres, får diverse europæiske landmænds udfordringer til at blegne!

Det, der bare slet ikke må ske nu, er, at der vedtages dansk særlovgivning – og at de tiltag, EU ikke gennemfører, bliver gennemført i Danmark. Det vil ramme landbruget uforholdsvis hårdt, og man kan da glemme alt om kaffetår og hvid røg op af skorstenen.

Vi er 100 pct. enige om, at de metoder, der er taget i anvendelse rundtom i Europa, ikke er en model, der normalt tages i anvendelse i Danmark. Men man kan faktisk (hvilket er bevist med en tidligere dansk traktordemonstration) vise sin utilfredshed uden at føre sig frem på drastisk vis ved at læsse møg af i butikker og brænde bildæk af på motorvejen og i byerne.

Lad os håbe, det bliver gjort med stil, hvis landbruget vælger at tænde rotorblinkene og demonstrere – men det er da deres demokratiske ret at give udtryk for deres frustration.

Tilbage til smilet – nuvel, det kan jo koste øvrige bilister, Iben Krog og ligesindede skientusiaster en forsinkelse. Imens man så sidder der og venter på, at der kommer et par hundrede traktorer forbi i en fredelig dansk udgave af et bondeoprør – ja, så kan man fundere over, hvilken belastning man kunne have skånet miljøet for ved simpelthen at være blevet hjemme fra noget så miljømæssigt meningsløst som en skiferie. For det er vel ikke kun landbruget, der skal bidrage, Iben?