Køn spænder ben for valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I dag vælger kun få drenge og mænd at blive pædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsmedarbejder. Det skyldes blandt andet, at drenge forventer at blive opfattet som mindre mandige, hvis de vælger en karriere i et af de såkaldte kvindejob. Men det behøver ikke være sådan. Tjekkiet, Spanien, Portugal og Italien har således en væsentlig højere andel mandlige sygeplejersker, end vi har i Danmark.

Hvis vi kan få flere drenge til at overveje job og uddannelse i velfærdssektoren, kan vi skaffe mere arbejdskraft til at tage sig af fremtidens børn, syge og ældre. Og drengene vil få gode job med minimal risiko for arbejdsløshed.

Vi er nødt til at gøre mere for at fremme drenge og pigers mulighed for at udvikle deres talenter på bedst mulig vis. Her kommer vi ikke uden om at se på de kønsstereotype forventninger, som vores børn møder allerede i grundskolen.

Regeringen har lagt op til, at den vil styrke folkeskolen ved at frisætte lærerne og fjerne målstyring. Og det er muligt fra politisk side at få skolen til at fremme lige muligheder på tværs af køn uden at gribe til mere målstyring. I stedet kan politikerne sætte overordnet retning og rammer med lovgivningen og med puljemidler understøtte gode initiativer fra skoler og lærere.

Lad mig give to eksempler på steder, hvor der mangler lovgivning: Folkeskolens formålsparagraf mangler fokus på at modvirke kønsstereotyper i modsætning til de andre skandinaviske lande. Selvfølgelig skal vi ikke gøre folkeskolen ansvarlig for at rydde op i alle samfundets problemer. Men når drenge år efter år sakker mere bagud i skolen, er vi nødt til at gøre op med de gamle forestillinger om køn, som er med til at skabe den ulykkelige udvikling. For både drengene og for det danske samfund er dette så vigtigt, at vi bør skrive det ind i folkeskolens formålsparagraf.

Undervisningsmiljøloven har også brug for en opgradering, så skolerne får værktøjer til at modvirke seksuel chikane og skabe skolekulturer med bedre plads til mangfoldighed. Sagen om en 17-pige udsat for seksuel chikane, mens hun var i lærer som tømrer, viser behovet for, at vi bekæmper chikane og fremmer respekten for hinandens forskelligheder.

I 2022 nedsatte den daværende børne- og undervisningsminister en ekspertgruppe til at komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser. Snart kommer ekspertgruppens anbefalinger, som jeg håber, både politikere, lærere og forældre vil tage godt imod. Det handler ikke om, at drenge og piger skal være ens. Det handler om at give drenge og piger lige muligheder og mere frihed til at udvikle deres talenter, uden at gamle kønsopfattelser spænder ben.