Kongens valgsprog giver god mening
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et læserbrev i Jyllands-Posten omtaler, at »Forbundne, forpligtet …« er dårligt dansk og kalder det en fodfejl. ”Forbundne” er i flertal, ”forpligtet” er i ental – umiddelbart ulogisk, men går man nærmere ind i meningen med ordene, er meningen klar: Kongen og danskerne er forbundne (flertal), kongen selv er forpligtet (ental) på sit embede. Hvis valgsproget hed “forpligtede”, ville han lade det omfatte danskerne, og det har han næppe myndighed til.
I den tolkning er valgsproget logisk rent sprogligt.