Det er flov populisme
Politikerne tør ikke træffe beslutninger, der begrænser danskernes skadelige vaner som druk og rygning.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Formelt har vi repræsentativt demokrati – men reelt? Nej! Ikke hvis man med repræsentativt styre forstår, at lovgivende politikere retter ind efter, hvad et væsentligt flertal i befolkningen mener.
Omkring tre af fire danskere mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol bør være 18 år. Omkring tre af fire danskere ryger ikke og bifalder, at prisen for en pakke cigaretter sættes væsentlig op, så væsentlig at antallet af rygere falder betydeligt. Men allehånde krumspring og undskyldninger fremføres fra politisk side, enten af sociale, økonomiske eller anden karakter, for ikke at følge vælgerflertallets sunde indstilling. Hvorfor?
Jo, man kunne støde nogle vælgere fra sig, blive mindre populær og dermed nedsætte muligheden for genvalg. Er det blevet for attraktivt at være folketingspolitiker? Åbenbart!
Det må konstateres, at sundhed, hvad nydelsesmidler angår, prioriteres lavt blandt flertallet af vore lovgivere. At et flertal i befolkningen vil respektere de politikere, der inden for et så væsentlig sundhedspolitisk område som rygning og alkoholindtagelse tør tage ansvar, er åbenbart ikke forstået. Konklusionen må være, at der er et flertal i vores lovgivende forsamling, der mener, at let og billig adgang til alkohol og tobak er et nødvendigt led i den allestedsnærværende, omfamlende højtbesungne velfærd. Samme flertal må vel også mene, at en begrænsning i adgangen til alkohol og rygning yderligere vil øge børns og unges trivselsproblemer. Man kan blive flov over at være dansker.