Torsken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De få, der var så heldige at få torsk til nytårsaften, måtte betale en høj pris for fisken. Torsken er blevet en kostbar fisk, ikke kun mellem jul og nytår, men hele året. Det er den, fordi de ansvarlige ikke har taget vare om denne værdifulde naturressource. Torsken i de danske farvande er overfisket, og det er den, selvom den er fanget under en af verdens største og dyreste fiskeriforvaltninger. Hvordan kunne det gå så galt?

De netop afsluttede fiskeriforhandlinger i Bruxelles viser det. Biologer havde anbefalet en kvote på 24 tons torsk i Østersøen. Men med Danmark i front lod man hånt om de anbefalinger og fastsatte en kvote på 340 tons torsk i farvandet i 2024.

Det er ikke overraskende, at ministrene ignorerer den biologiske rådgivning. Og nu er torsken ved at være udryddet. I 2023 blev der landet 40 tons torsk af kvoten på 238 tons i Østersøen. Hvis vi ser på landinger, så er torsken blevet en saga blot – og det gælder desværre også i Kattegat og i store dele af Nordsøen.

Tilbage i 1996 landede de danske fiskere 90.258 tons torsk fra de danske farvande. I 2023 landede de i alt 5.433 tons, og hovedparten af de torsk i 2023 blev fanget højt mod nord og ude på de dybe vande. Her er det værd at nævne, at allerede landingerne af torsk i 1996 var reduceret til en en tredjedel af den mængde torsk, de danske fiskere landede i midten af 1980’erne – blot 10 år tidligere.

Var det kun os, der elsker den kogte torsk, og som mister dette gastronomiske højdepunkt, kunne vi også leve med det. For vores tab er for intet at regne i forhold til, hvad vi alle sammen mister med udryddelsen af torsken. Vi er vidner til en menneskeskabt naturkatastrofe i de danske farvande.

De kystnære farvande og fjorde fik i 2023 lidt af den folkelige og deraf affødte politiske opmærksomhed, denne vigtige natur fortjener. Men vores fokus på landbruget, kvælstof, iltsvind og fiskedød har skygget for misforvaltningen af torsken og den tilhørende havnatur. Det er ikke landbruget, det er Fiskeriforvaltningen, der har ansvaret for, at torsken nu er ved at være udryddet.

Den igangværende naturkatastrofe kunne være forhindret, hvis Fiskeriforvaltningen havde taget et større og bredere hensyn end det meget snævre hensyn til erhvervsfiskeriets behov for fisk og skaldyr.

For torsken er meget mere end blot en ”spisefisk”. Torsken er, eller rettere sagt torsken var det dyr, der bestemte og styrede havnaturen og livet i de danske farvande. Det var bl.a. torsken og alt det liv, der hørte til torsken, der lagrede vores CO₂-udledninger i havet.

I 80’erne havde vi en gydemasse på op mod 1 mio. tons torsk i de danske farvande. For at holde liv i 1 mio. tons torsk skal der være den nødvendige føde. Bruger vi den anerkendte trofiske model, kan vi regne os frem til, at 1 mio. tons torsk har brug for 10 mio. tons mindre fisk. De 10 mio. tons små fisk har brug for 100 mio. tons dyreplankton, og de 100 mio. tons plankton har brug for 1 mia. tons planteplankton. Og planteplankton, ja det har kun brug for kvælstof og CO₂, så klarer Solen resten.

1 mia. tons planteplankton i levende omsætning med torsken som årsag – dét er afgørende for vores havnatur og for Danmarks samlede CO₂-udledning! Det er på tide, at forvaltningen af vores fisk og havnatur skifter til et ministerium med et bredere fokus end det, som Fiskeriforvaltningen hidtil har kunnet demonstrere.