Christian Friis Bach er grænseløs naiv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Christian Friis Bach har sin helt egen opskrift på, hvad Israel burde have gjort efter massakren 7/10. Israel gjorde naturligvis det helt forkerte ved at gå i krig mod Hamas, da en sådan handling kun fører til et blodigt spor af had, hævn og gengældelse i mange år fremover. Israels aggressive handling risikerer at nære den hadefulde og ekstreme ideologi, som Hamas bygger på. Den radikale politiker har heldigvis løsningen på konflikten. Den skitserer han i sit indlæg i JP:

»Det bedste forsvar for Israel ville i stedet have været at angribe med alt det, vi tror på. Det, som vort samfund bygger på. vi skulle have angrebet terroristerne med retsstaten, domstolene, menneskerettighederne, folkeretten og med de love, vi har formet både i demokratiske samfund og er enige om i verden. Vi skulle sammen med Israel have angrebet ved at retsforfølge, sanktionere, isolere hver eneste Hamas-kriger og Hamas-ansvarlige for terrorangrebet.«

Jeg er ked af, at Israel, FN og Vesten ikke lytter til en sådan kapacitet, som i den grad har forståelse for, hvorledes en terrorbegivenhed skal tackles i en situation, som har sit udspring i 1948, en situation, som stadig ikke er endeligt løst, og som verdens samfundet har stået magtesløs over for i alle årene og fortsat ikke har fundet en løsning på. Jeg tror ikke, at Christian Friis Bach er helt klar over, hvilke kræfter Israel er oppe imod.

Hvis man ikke har forstået, at A: hele den arabiske verdens bevidste mangeårige svigt af palæstinenserne, B: den arabiske verdens bevidste ønske om at bevare en palæstinensisk uroskabende bufferzone mod Israel og C: palæstinensernes egen evne til i alle årene at vælge korrupte ledere, som ikke havde en ambition om at skabe gode leveforhold for palæstinenserne, men hvis højeste og eneste mål var at få Israel fjernet fra landkortet; hvis man ikke blot har disse tre forhold for øje, så har man totalt misforstået hele konflikten.

Kunne man blot opnå en ikke-krigerisk ”todeling” i lighed med den stadig uafklarede deling af Cypern eller i værste fald en deling, som vi kender i Korea, ville et begrænset fremskridt måske anes. Absolut Ikke fremragende løsningsforslag, men måske er sådanne principielt uønskede muligheder de eneste realistiske muligheder i fremtiden.

En egentlig pålidelig og ønskelig fred i området Israel/Vestbredden/Gaza vil næppe finde sted de næste mange, mange år, simpelthen fordi der helt grundliggende ikke er et reelt ønske herom i landene, der omgiver Israel.

Verden er blevet klogere materielt, men desværre stadig ikke mentalt.