DBU arbejder for ligeværd for kvinde- og herrelandshold

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Først må jeg sige, hvor er det godt at se, at ungdomspolitikere også engagerer sig i kvindefodbold, som vi ser det i debatindlægget i JP fra Sara Sørensen og Tobias Lawaertz fra Radikal Ungdom. Alt engagement i dansk kvindefodbold bliver modtaget med åbne arme fra vores side.

De skriver blandt andet, at DBU står på sidelinjen, når det gælder udviklingen af kvindefodbold. Det er altså ikke sandt. Vi ved, at der fortsat er masser at gøre for kvindefodbold, og vi ville også ønske, at vi var kommet længere, når vi ser på, hvor hurtigt udviklingen går på den internationale scene.

Men vi er absolut med på banen. I de seneste år har vi i DBU for alvor givet kvindefodbold et kæmpe løft. Og det er med rette, fordi vi er bagefter sammenlignelige nationer. Men det er ikke for sent. For at blive i fodboldterminologierne, så kan man sige, at dansk kvindefodbold er bagud 2-1, men det er et resultat, vi er i gang med at vende – også længe inden vi rammer overtiden.

Vores store strategiske og økonomiske indsats frem til 2027 fra DBU ud mod klubberne handler blandt andet om at skabe stærke talentudviklingsmiljøer for piger og kvinder, og det passer perfekt ind i, at vi i de årlige medlemstal har en konstant stigning blandt piger og kvinder.

Derudover ønsker vi med indsatsen Get Movin’ at skabe ligeværd mellem kønnene i fodboldens fællesskaber og øge spilleglæden for piger og kvinder landet over. Det skal blandt andet gøres gennem uddannelse af flere rollemodeller blandt trænere, dommere, frivillige og diversitetsforløb i klubberne.

Det er vigtigt for mig at gøre det tydeligt, at der er noget, som de to debattører i indlægget har misforstået. Vi lønner ikke vores landsholdsspillere. Det er klubberne, der gør det. Vi honorerer i stedet landsholdsspillerne for at repræsentere Danmark.

Og her er vi ikke uenige. Spillerne på kvinde- og herrelandsholdene skal have lige vilkår. Der er vi allerede nået langt. Spillerne er glade for den nuværende landsholdsaftale, og det kunne ses ved sommerens VM-slutrunde i Australien for kvinder, hvor der var blevet forstærket på opsætningen om kvindelandsholdet, så spillerne havde optimale forhold til at præstere.

Vi mødte stor begejstring fra spillerne. Gode vilkår er en forudsætning for flere flotte resultater. Vi er ikke færdige med at optimere spillernes vilkår og har en løbende dialog med spillerne og den sportslige stab om, hvor vi fortsat kan udvikle.

Når det gælder honoraret for at spille for Danmark, har vi en målsætning om lige store honorarer på kvinde- og herrelandsholdene. Derfor håber vi, at Spillerforeningen, begge landsholdene og DBU kan blive enige om det.

Under alle omstændigheder går det hastigt fremad med vores mål om at skabe ligeværd mellem kvinde- og herrelandsholdene, og vi gør, hvad vi kan, for at det bliver fulgt til dørs.

Vi er på banen og kæmper for ligeværd, og vi håber, at andre ligeledes ser potentialet i dansk kvindefodbold. Vi er måske bagud lige nu, men den stilling skal vendes til en sejr.