Dødsfald: NemID, du gjorde danskernes verden smartere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

NemID er død. Efter 13 år som danskernes nøgle til den digitale verden slukkes lyset nu for en løsning, der på mange måder var forud for sin tid og satte Danmark på det digitale verdenskort. En grundsten, der lagde kimen til det digitale offentlige Danmark, som vi kender det i dag.

Men tiden løber fra alle, og tiden er nu endeligt løbet fra NemID, som i dag den 31. oktober lukker endeligt og erstattes af MitID, som de fleste voksne danskere – faktisk over fem millioner og hele 98 pct. af den voksne befolkning – efterhånden har taget til sig og flittigt bruger hver dag, når de skal tjekke netbanken, sende post til kommunen eller handle online.

Smartphonen ændrede hverdagen for os alle. Pludseligt skulle alt virke på mobilen. Frembruddet af apps betød, at tastatur og mus blev overhalet af touchskærme og swipes. Også når vi skulle i kontakt med det offentlige. Udfordringen var dog, at NemID var udviklet i en tid, hvor mobiltelefonens primære funktion var opkald og sms’er – og ikke digital selvbetjening. NemID-løsningen var altså ikke tiltænkt til browseren på mobiltelefonen, og apps var ikke allemandseje, da NemID blev lanceret i 2010.

Derfor kom i 2018 vores første af ikke mindre end syv offentlige apps, som vi i Digitaliseringsstyrelsen siden har været med til at lancere. Nemlig NemID-nøgleappen, som blev udviklet af bankerne i samarbejde med det offentlige. Appen skulle være et frivilligt supplement til det velkendte fysiske nøglekort. Nøgleappen til NemID blev en kæmpe succes, som langt de fleste NemID-brugere tog i brug i løbet af få år. Det tilsvarende gjorde sig senere gældende for apps som det digitale kørekort og sundhedskort, som gjorde hverdagen lidt lettere for den enkelte.

I dag kan de fleste af os nok knap huske, at vi skulle bruge et papkort til at tjekke årsopgørelsen eller post fra det offentlige. Det føles som et levn fra fortiden. Det er, synes jeg, sigende for, hvor hurtigt det går med den digitale udvikling, og nok også ret menneskeligt, at vi hurtigt er videre til det næste og nyeste. Derfor er det nærliggende at dvæle ved og kigge tilbage på det stykke danmarkshistorie, som NemID også var.

Uden NemID ville der ikke være et MitID. NemID har været en grundsten i det digitale Danmark og har muliggjort, at vi i Danmark kan selvbetjene og kontakte det offentlige og banken nemt, enkelt og sikkert. Når jeg har talt med flere af mine udenlandske kollegaer, kigger de da også med måbende blikke, når jeg har fortalt om NemID. F.eks. i Tyskland, hvor den danske digitalisering er blevet brugt i valgkampe, hvor valgplakater prydede de tyske lygtepæle med budskabet »Digitales Leben wie in Dänemark« – altså det digitale liv som i Danmark.

Og her kan man formode, at NemID er et af de elementer, tyskerne drømmer om Men det med digitale signaturer har dog ikke altid været så nemt, som NemID-navnet måske antyder.

Plantegningerne for NemID blev skabt i forbindelse med den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i 2002, hvor det blev klart, at der var to forudsætninger for at lykkes med den digitale omstilling: Data skulle kunne bruges på tværs af myndigheder, og der skulle oprettes en digital signatur.

Det ledte til, at der i første udbud var to signaturløsninger. Digital Signatur til det offentlige og Net-ID til bankerne. Digital Signatur var dog ikke ligefrem nem at bruge. Det var et stykke software, der skulle installeres på en computer, før det kunne bruges. Det var derfor ikke en brugervenlig løsning, hvis du var på farten. Du skulle i så fald have softwaren på et usb-stik, som skulle installeres – og derefter slettes igen – særligt hvis du tilgik det via offentlige computere.

Det næste udbud blev NemID’s fødsel, da den offentlige sektor og bankerne samarbejdede om at udvikle et samlet ID. Udviklingen af NemID var i sig selv en stor bedrift, men at udrulle løsningen til alle banker og myndigheder var en historisk bedrift på niveau med indførelsen af cvr- og cpr-registeret, som gjorde det muligt for det offentlige at identificere borgerne og virksomhederne. På samme måde gjorde NemID det muligt for borgerne og virksomhederne at identificere sig over for det offentlige i digitale sammenhænge, netop fordi de havde et cpr- eller cvr-nummer.

Ud over cvr og cpr, som havde udført gravearbejdet 40 år forinden og var fundament for NemID, var der ikke den samme understøttende digitale infrastruktur, som NemID kunne læne sig op ad. Det var en enorm opgave, som det digitale Danmark aldrig havde prøvet før, men det skulle skabe bedre forbindelsesmuligheder i Danmark. NemID skulle på samme måde være kernen i en digital infrastruktur, der bandt myndigheder og banker sammen.

Det ændrede danskernes hverdag. Med NemID kunne vi med få klik gå en tur i banken via nettet, læse post fra det offentlige og rette årsopgørelsen med et bruger-id, en adgangskode og et lille papkort. Simpelt, men meget sikrere end de løsninger, der var udbredt tidligere. Og vi kunne gøre det hvor som helst og på hvilken som helst computer. Det gjorde danskernes hverdag mere fleksibel. Der var ikke behov for at gå en halv time tidligere fra arbejde for at nå forbi posthuset eller banken inden lukketid. Dagligdagens gøremål var ikke længere afhængige af tid og sted.

Flere og flere aspekter af vores liv blev digitale, og NemID gjorde det altså muligt at slippe for køen i banken eller på posthuset. NemID var centrum i den udvikling som nøglen, hver gang vi skulle identificere os online, og NemID var på mange måder en del af vendepunktet for, hvordan danskerne i dag lever deres digitale liv.

Nu er NemID død. Arvtageren, MitID, har allerede løbende været at finde flere og flere steder og overtager nu endegyldigt pladsen som hele Danmarks id. For NemID skulle erstattes. MitID er en mere sikker løsning, der er fremtidssikret, da den løbende kan opdateres og tilpasses nye trusler fra it-svindlere.

NemID nåede alligevel at lære os meget, som vi også skal bruge i MitID’s levetid. Staten ejede ikke NemID-løsningen. Det betyder, vi ikke har rettighederne til løsningen, navn og logo, når kontrakten i dag udløber. Med MitID hjemtager vi i det offentlige – sammen med bankerne – ejerskabet til det nationale id, så vi er sikre på at eje løsningen efter kontraktens udløb.

Ære være dets minde.