Techgiganterne skal ikke styre udviklingen i samfundet. Det skal demokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fra Walkman og VHS til streaming og iPhone 15. Den teknologiske udvikling bevæger sig med hastige skridt, og i dag render de fleste rundt med mere computerkraft i lommen, end der blev brugt, da det første rumfartøj blev sendt til Månen.

Nye teknologier har åbnet døre for os alle. Vi kan hurtigere komme i kontakt. Vi har hele tiden adgang til underholdning. Vi kan læse nyhederne, booke vores næste ferie eller bestille dagligvarer fra stuen. Men midt i mulighedernes digitale land rejser sig en række fundamentale spørgsmål og potentielt demokratiske udfordringer. Dem bliver vi nødt til at forholde os til. For hvem er det egentlig, der styrer, hvad vores børn og unge – og vi selv – laver, når vi bevæger os rundt på techgiganternes platforme?

Netop det spørgsmål har regeringens ekspertgruppe om techgiganter beskæftiget sig med. Og meldingen er klar. Forretningsmodellerne skaber afhængighed og fordækt påvirkning. Med andre ord mudrer de kontrollen over, hvad vi trykker på. I juni afleverede ekspertgruppen på den baggrund en række anbefalinger til os i regeringen. Hvad vi kan gøre i Danmark, skal vi gøre, og vi har allerede sat arbejdet i gang. Men det er høj grad i EU, at kampen skal kæmpes. Og det vil vi gøre.

Derfor mødtes jeg for nylig med EU’s kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders, for at følge op på og udbrede ekspertgruppens anbefalinger i EU. Så vi sammen har en stærk dialog om techgiganternes forretningsmodeller – og hvordan vi sikrer forbrugernes rettigheder i den digitale verden. For den digitale transformation ændrer forholdet mellem forbrugere og virksomheder, hvor data er det nye olie.

Derfor mener vi, at forbrugerne skal kunne sige nej til datahøst. Og at profilering baseret på persondata skal forbydes, så målrettede reklamer får svære kår. En sådan retning arbejder vi for på EU-plan, for alarmklokkerne ringer kraftigt, når algoritmer og andre afhængighedsskabende greb bliver brugt til forretning. Særligt når vi ser konsekvenserne. At det går ud over vores børn og unge, der bliver påvirket og lullet ind i digitale verdener, vi ikke kender dybden af.

Også derfor vil vi generelt styrke beskyttelsen af vores børn og unge. Blandt andet gennem strammere dataregler og ved at indføre aldersverifikation. Børn skal ikke udsættes for indhold, der er upassende for deres alder. Det har vi et ansvar for at sikre.

I det hele taget har techgiganterne enorm indflydelse. Også på spillereglerne i den offentlige debat. Men vi må ikke blive bange for nye teknologier og platforme, for ofte er det netop dem, der skaber rum for forbindelser og dialog. Men også derfor er det presserende, at vi forholder os til skyggesiden. Når polariserende mekanismer tager over, og når misinformation spreder sig – som vi har set, når trolde angriber valgprocesser. Særligt i lyset af geopolitiske spændinger og et intensiveret teknologisk kapløb med rivalisering mellem USA og Kina er det nødvendigt, vi tager fat.

Både i EU og Danmark har vi arbejdet hårdt på at finde løsninger på den slags. Og vi har allerede opnået meget. I EU blev vi enige om den såkaldte DSA (Digital Services Act), som netop er trådt i kraft for store online platforme. Med reglerne stilles større krav til techgiganterne og deres platformes indhold, så de stopper spredning af falsk information.

Det er et vigtigt skridt mod en fair, transparent og sikker digital verden. Men der er stadig langt, hvis vi skal give forbrugerne kontrollen over deres digitale liv igen. Og det skal vi.