Nej, vi har ikke brug for en ny blasfemilov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var en rystende oplevelse at se SVM-regeringen fremlægge forslaget til en ny blasfemilov, et forbud mod offentlig forhånelse af objekter, der af den ene eller den anden religion anses for hellige. For uanset at loven er generelt formuleret, kan der ikke være nogen tvivl om, at det er pres fra islamiske lande, der får Danmarks regering til at foreslå denne indskrænkning af borgernes frihed.

Peter Hummelgaard selv syntes at være rystet på pressekonferencen, som om han var presset til at tale for noget, der var ham personligt imod. Lars Løkke Rasmussen derimod var mere fattet, mens han gjorde det klart, at lovforslaget er fremsat efter pres fra islamiske lande. At han også betragter denne nye blasfemilov som nødvendig for at kunne støtte krigen i Ukraine, er dog ganske svært at forstå.

Lars Løkke formulerede det sådan: »Det er et vigtigt politisk signal, Danmark sender til resten af verden.« Hvilket desværre er ganske korrekt: Danmarks regering vælger at bøje sig for pres fra udemokratiske lande og vil hellere begrænse borgernes rettigheder end beskytte dem. Det er et klart signal om, at vi også i fremtiden vil være indstillet på at bøje os for yderligere pres i den retning.

Nu er der ingen tvivl om, at hverken Peter Hummelgaard, Lars Løkke Rasmussen eller Jakob Ellemann-Jensen kunne finde på at brænde Koranen, Bibelen eller EU-flaget offentligt. Den slags passer sig ikke for personer i deres stilling, det er naturligvis kun den ”beskidte pøbel”, der kan finde på den slags. Personer som Rasmus Paludan for at vise, at han ikke respekterer islam, eller mig selv for at vise, at jeg ikke respekterer EU.

Sådan har det såmænd altid været, når nogen har opnået rigeligt meget magt over andre. Satiretegninger gjorde grin med enevoldskonger på trods af censuren, revyforfattere og sangere gjorde i 1930‘erne grin med det national-socialistiske cirkus i Tyskland trods pres fra regeringen, og en samling tegnere gjorde den 30. september 2005 grin med islamisk terror. Hån, spot og latterliggørelse er en naturlig reaktion på magtens selvhøjtidelighed.

For seks år siden, i maj 2017, tog Danmark det vigtige skridt at afskaffe blasfemiloven. Kun Socialdemokratiet var imod, fordi det ganske korrekt påpegede, at islamister er kendt for at bruge terror for at presse os til at forbyde latterliggørelse af islam. En latterliggørelse, der kunne koste islam prestige, få islamiske regimer til at miste deres legitimitet og dermed deres magt til at undertrykke befolkningerne, for eksempel i Iran.

Og som TV 2 skrev den 31. juli, er der stærke islamiske kræfter i gang for at forhindre danskerne i at gøre grin med islam. OIC (Organisationen for Islamisk Samarbejde) har længe presset på for at forbyde ”islamofobi” (læs: ”kritik af islam”), og nu synes Danmarks regering indstillet på at give dem en sejr, denne organisation af udemokratiske stater længe har ønsket sig.

Danmark og danskerne har ikke brug for en lov, der påbyder respekt for alle mulige religioner. Tilsvarende kan ingen ordentlig religion have brug for, at staten truer med at sætte folk op til to år i fængsel for at gøre grin med den. Det er statens og politikernes opgave at beskytte vores frihed, ikke at tage den fra os. Jeg håber, de vil være denne opgave voksen og opgive dette farlige forslag.