Afliv svinehunden ved middagsbordet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Du sidder blandt en ny gruppe elever til styling. Du sidder der i din brune hud. Du er født i Afrika, men er dansker og har været det fra spæd. En flok piger, som ikke har lagt mærke til, at du sidder der, begynder at svine sorte mennesker til. De siger, at de i hvert fald ikke vil vaske hår eller rense hud på en sort. Ad, hvor klamt!

Du er en dreng i 2. klasse, du er brun, du leger i skolegården. En flok ældre drenge kommer hen, og en af dem dribler dig ind mellem benene og råber: ”Se, jeg har lagt en lort!” Latter!

I DK ved vi godt, at den slags stadig finder sted, men vi forestiller os, at det er nogle andre end vores børn, der gør den slags. Vi kan alle blive enige om, at den slags ingen gang på jord har, og at det skal tages meget alvorligt.

Ikke desto mindre er der tendens til at bortforklare det med, at børn bare prøver ting af, ikke mener noget ondt med det – og så afskrives det bare, selvom det er ren racisme!

I skolerne siger de som forsvar, at de unge råber ”mongol”, ”autist”, ”neger” og alle mulige andre ting til hinanden. ”Hø-hø, de ved jo godt, det er groft, men det er bare noget, de prøver af.” Forsvaret går også på, at modtageren af tilsviningen ikke skal være så sart eller krænkelsesparat. ”Det er jo bare for sjov. De mener ikke noget med det.”

Men hvem er det, der siger det?! I hvert fald ikke dem med målskiven på ryggen!

Når mennesker med anden hudfarve eller seksuel orientering i dag siger, at de som gruppe ikke vil kaldes noget specifikt (et begreb, som igennem årene er blevet meget grimt pga. nedladende verbalt slid), så hold da op med at kalde dem det. Det er dårlig stil at blive ved – eller at insistere på sin ret til det i ytringsfrihedens navn. Læg dog stilen om. Det koster dig så lidt.

Det er min påstand, at modsætningen mellem at sige ”vi tager det meget alvorligt” og samtidig sige ”de mener jo ikke noget med det” er årsagen til, at skolernes mobbepolitik aldrig har haft den ønskede effekt.

Det og så skal der jo også bakkes op inden for hjemmets fire vægge.

”Jeg opdrager mit barn til vindermentalitet.” Hvad betyder det? At det er okay at træde på andre for at komme frem allerede i barndommen? Det er ikke okay, og I må tage ansvar for, at I sender børn ud i fællesskaber, hvor effekten af jeres opdragelse kan være 100 pct. ødelæggende for andre børn.

Råber man ”mongol” i hovedet på et barn med Downs? Nej, det er da usmageligt. Råber man ”lort” i hovedet på et barn med brun hudfarve. Ja, det gør man! Mit barn har flere gange oplevet, at et andet barn har sagt ”lort”, når hun gik forbi.

I tilfældet med hudfarve sidder der et barn tilbage – i mindretal – som dog kan være heldig, at nogle venner eller andre, som er opdraget til at sige fra, forsvarer en, når man ikke selv har det i sig efter at være blevet nedgjort og dømt uværdig ved fælles tavshed. De, der kan forsvare sig, bliver ofte udråbt til ballademagere, der har overreageret, og bliver stemplet som problembarn – det skal den overvejende hvide forældregruppe nok hurtig finde ud af. ”For de der uopdragne bøller med anden hudfarve (man vidste det jo godt) skaber altid problemer i den ellers homogene gruppe.”

Så kære forældre: Sig fra, når en onkel eller tante sidder og sviner mennesker med anden hudfarve til. Sæt dem på plads! Lad ikke jeres børn og unge lægge øre til det bavl. Vis, hvad I står for. Det skal ikke stiltiende gives videre. Afliv svinehunden ved middagsbordet.

Prøv at sætte jer ind i, hvordan det er at blive dømt på sin hudfarve. Den person, man er, forsvinder fuldstændig. Man bliver et objekt. Sæt jer ind i, hvordan det ville være, hvis I sad i mindretal og blev gloet alt for meget på og pga. racistiske udtalelser hørt i en tidlig alder ikke kan bedømme, om det er venlige blikke, nysgerrige blikke eller blikke, der væmmes ved synet af dig. Følgerne af racistiske bemærkninger eskalerer og bliver til paranoide tanker, der derefter bliver årsag til, at børns ellers almindelige opførsel såsom at afbryde bliver opfattet som noget, der har med ens hudfarve at gøre, fordi selvværdet er røget i bund. Og lige her er vi hvide rigtig gode til at bortforklare det med ordet ”krænkelsesparat” uden at se det store billede og forstå, at der er en årsag til, at udsatheden og nedslidningen gør en ekstra krænkelsesparat. At sige til et barn med anden hudfarve end hvid, at de skal være mere tykhudede, er fuldstændig at overse, hvor meget tyk hud de børn skal have for overhovedet at være i hvide fællesskaber. Uanset hvor meget man assimilerer sig, føler man sig stadig udsat.

For et menneske med anden hudfarve skal du kunne være uhyre stærk for at kunne begå dig i primært hvide grupperinger. Især nye grupper er frygtindgydende, fordi usikkerheden allerede satte ind i en tidlig alder, så man nu altid tænker ”kommer jeg i fokus i dag?” eller ”hvad siger de ikke bag min ryg?”. Mange unge med anden hudfarve skammer sig så meget og føler sig så forkerte, at bare det at fortælle en voksen det er skamfuldt og re-traumatiserende.

I amerikansk historie er sorte mennesker ofte blevet snydt eller løjet for, alene fordi de var sorte. Systemisk racisme skulle holde dem nede, og de skulle ikke nyde de samme privilegier som hvide. Det foregår stadig. I USA har vi et skrækeksempel, og selvom det vil provokere de fleste af jer, så er vi ikke et hak bedre, hvis vi ikke gør op med al den ”hyggeracisme”, vi oplever i vores familie- og vennekreds. Den breder sig som ringe i vandet.

I DK er de unge dog heldigvis i gang med en revolution. De kræver, at vi ser på individet, personen bag kønnet og hudfarven. Alle vi gamle over 50 kegler rundt i nye begreber som ”cis-kønnet” og ”fluid”, men denne nye tendens giver mig håb for fremtiden, for det vil i sidste ende ophæve begreber som ”os og dem”. Vi bliver alle forskellige og tages for den, vi er, frem for at blive dømt på det ydre. Hurra for det!