Minister til Cepos: Regeringen har skam frisat skolen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Politikerne dumpede den første test i frisættelse af folkeskolen.« Sådan skriver Cepos-forskningschef Karsten Bo Larsen i JP 22/6, hvor han beskylder os politikere for at holde skåltaler om frisættelse af folkeskolen, samtidig med at vi i praksis indfører flere regler og bureaukrati. Til det må jeg sige: Cepos dumper den første test i uddannelsespolitik. Regeringen har skam frisat skolen. Cepos har bare ikke opdaget det. Så lad mig hjælpe hukommelsen på vej: Vi har bl.a. besluttet at afskaffe den omstridte uddannelsesparathedsvurdering. Den giver mange unge unødvendige og urimelige nederlag og tager tid fra lærerne og vejledere, som de nu i stedet kan bruge på at undervise og hjælpe de unge videre.

Vi har besluttet at afskaffe den bureaukratiske studievalgsportfolio, som 8.-10. klasse tidligere var tvunget til at udarbejde. Det gør uddannelsesvalgprocessen enklere at forholde sig til for elever, lærere og forældre, og mængden af papirarbejde reduceres. Vi har også videreført de udvidede frihedsgrader i folkeskolen, så skoler og kommuner i det kommende skoleår får mulighed for at afkorte skoleugen. Ligesom kravet om at udarbejde en udviklingsplan for skoler med bekymrende kvalitet afskaffes permanent.

På gymnasieområdet har vi f.eks. afvist at indføre et prisloft for egenbetaling på studieture. Fordi vi har tillid til, at institutionerne tager hensyn til deres elevgruppe og er opmærksomme på, at alle skal kunne være med. Som jeg skrev i mit brev til gymnasierne: »Regeringen ønsker grundlæggende ikke at regulere mere end højest nødvendigt. Vi ønsker, at der lokalt er en frihed under ansvar…«

Man må forstå på Cepos, at vejledninger og retningslinjer er en kattelem for politikerne, så de kan snige central regulering og bureaukrati ind. Rationalet er vist, at politikerne kan påstå, at de går ind for frisættelse, uden at de reelt gør det. Det er rigtigt, at jeg har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejde anbefalinger til brugen af skærme, ligesom jeg har opfordret skolerne til selv at udarbejde retningslinjer. Modsat Cepos ser jeg det ikke som en risiko for central styring. For mig er det faktisk helt modsat. Med de faglige anbefalinger fra styrelsen får man som elev, personale og forældre et sted at starte diskussionen. Det besluttes stadig lokalt, hvordan retningslinjerne skal se ud.

Jeg er i øvrigt enig med Cepos i, at politikernes opgave ofte bør være at undgå ny regulering. Jeg siger som regel også nej til at gribe ind, når jeg præsenteres for en enkeltsag. Det er bare ikke altid den slags afvisninger når medierne. For eksempel har jeg for nylig afvist at blande mig i, hvordan de enkelte byråd bruger de penge, de får af staten til lokal velfærd. Ikke fordi jeg ikke har personlige meninger. Men fordi jeg respekterer det kommunale selvstyre, som skal sikre, at de, der ved mest om de lokale forhold og behov, træffer beslutningerne. Uagtet hvad jeg måtte synes, sker den konkrete prioritering af, hvordan de penge skal bruges, nu engang på det enkelte rådhus, og det mener jeg grundlæggende er godt.

Frihed handler om at give bedre mulighed for lokalt at udvikle en god skole med motiverende og varieret undervisning for alle elever. Derfor er vi slet heller ikke i mål endnu. Jeg vil bl.a. gerne drøfte, om læreplanerne i højere grad kan give plads til, at lærerne kan tænke kreativt og lave motiverende forløb. Og så vil jeg se på, hvordan vi kan lære af erfaringerne fra Holbæk og Esbjerg, som har deltaget i et forsøg, hvor de har været sat fri fra alverdens regler fra Slotsholmen. Regeringen vil sætte folkeskolen fri fra unødige procedurekrav og luge ud i centrale regler, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus: at børnene får mod på at lære og indgå i et fællesskab.