Hvad er der efterhånden tilbage af den danske identitet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mulighederne for at bibeholde vores særkender og egne regler er inden for de seneste 40 år blevet udfordret på en lang række områder, og udviklingen peger kun én vej – at vores danske identitet udviskes. Det engelske sprog fortrænger dansk overalt. Udlændingeloven fra 1983 slog portene op for en indvandring, der reducerer muligheden for at bibeholde vores egne danske regler, værdier og væremåder. I 1993 tiltrådte Danmark Maastrichttraktaten. Herefter har utallige regler og beslutninger truffet uden for Danmark overtrumfet vores egne love og regler. En række konventioner inden for flygtninge- og menneskerettighedsområderne er i de senere år i voldsomt omfang blevet brugt – og ofte overimplementeret – af embedsmænd og de danske domstole til at påtvinge danskerne beslutninger truffet i udlandet, oftest med endnu mere tab af suverænitet som konsekvens.

Og så har vi senest en Højesteret, der fortolker vores lovgivning således, at fremmede flag må anvendes næsten ubegrænset i Danmark. Vil det nu gå som med afskaffelsen af store bededag, at et uvederhæftigt flertal i Folketinget er passive medløbere? Eller kan vi håbe på, at der kan findes et flertal til at sætte Højesteret på plads gennem ny lovgivning?