Gudenåen er på vej ind i en dødsspiral

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er fantastisk at fange en laks, og det ville være fantastisk, hvis det var en vild laks – en laks, der var kommet til verden på en gydebanke i Gudenåen eller i et af åens tilløb. Men nu forholder det sig sådan, at der kun er laks i Gudenåen på grund af udsætninger.

Ofte når den varme, tørre, fantastiske sommer indtager Danmark som nu, så bliver Gudenåen alt for varm til, at laksefisk kan overleve. En laks dør ved ca. 24 grader varmt vand, og det er mere reglen end undtagelsen, at nedre Gudenå – neden for Tange Sø – ikke rammer de høje temperaturer. Desværre har det betydet, at der driver døde eller halvdøde laks nedstrøms. Ligesom i sommeren 2018, hvor der døde mange laks på grund af en meget varm sommer.

Jeg håber, lakseudsætningerne fortsætter, fordi det skal give mening, ikke kun fordi de skal fanges. Laksene i Gudenåen skal forhåbentligt blive selvreproducerende på et tidspunkt. Lige nu begriber jeg ikke Randers Kommunes udtalelse om forholdene i Gudenåen: »Det er normal vandstand for åen.« Man vil åbenbart ikke kræve vandstanden hævet for dermed at få mere vand igennem ved Tangeværket.

Jeg gad vide, hvor længe skatteyderne vil finde sig i det show? Man sætter laks ud for skatteborgernes penge, men man ser gennem fingre med den miljøkatastrofe, der foregår i egen baghave, hvor laksene så bare kan dø. Efterhånden er Gudenåen så forarmet, at jeg oprigtigt frygter at sidde som formand for en fantastisk sportsfiskerforening, hvor der bare ikke er nogle fisk at fange. I al dette politiske nøleri på at finde en løsning ved Tange, så er nedre Gudenå på vej ind i en miljømæssig dødsspiral.