Det er længe siden, Venstre har gjort noget for ånd og dannelse

Marie Høgh undrer sig i JP 4/3 over, at »Venstre med sin rod i den grundtvigske oplysningsbevægelse og lange tradition for at være den borgerlige garant for en solid uddannelsespolitik med høj faglighed og sans for ånd og dannelse kan lægge mandater til at finansiere den socialdemokratiske velfærdsideologi«. 

Man kunne let forledes til at dele denne undren, men det er vist desværre længe siden, at »oplysningsbevægelse, ånd og dannelse« dominerede tankegangen hos Venstre, der har medansvaret for indførelsen af de to tiltag (taxameterprincippet og universitetsloven af 2003), der mere end noget andet har gjort det muligt at styre universiteterne ud fra økonomiske snarere end faglige hensyn. 

Daværende forskningsminister Helge Sander udtrykte det meget tydeligt i en kronik i JP i 2005, hvor han ønskede at punktere den myte, at universiteter skulle handle om dannelse og faglig fordybelse (citeret efter hukommelsen).