Staten skal holde fingrene ude af overenskomsterne
Man kunne have løst store bededag med arbejdsmarkedets parter i stedet for politisk diktatur.
Den 28. februar blev lovforslaget om afskaffelsen af store bededag stemt igennem Folketinget. Dagen, hvor staten for alvor begyndte at blande sig i det danske arbejdsmarked, kom.
SVM-regeringen mener, det er nødvendigt at afskaffe store bededag for at kunne finansiere øgede forsvarsudgifter for 3,2 mia. kr. Men der er jeg lodret uenig. I et statsbudget på 1.100 mia. skulle man vel kunne finde de 3,2 mia. kr., som det vil koste at beholde store bededag? Jeg kan ved et hurtigt kig på finansloven finde 12 mia., som det koster at drive jobcentrene, som regeringen allerede har fået skrevet ind i deres moppedreng af et regeringsgrundlag.
Dernæst er det så voldsomt et indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel, at det næsten er svært at se, hvordan vi nogensinde skal kunne have tillid til den igen.
Kære Jakob Ellemann-Jensen, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen: Værn nu om den danske arbejdsmarkedsmodel, som I også er så stolte af, i stedet for bare at pisse på den! I skulle for længst have indkaldt til trepartsforhandlinger, hvor man kunne have løst den her problematik med arbejdsmarkedets parter i stedet for politisk diktatur.