Organdonation er en gave, ikke et diktat
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Man kan da ikke i et moderne, sekulariseret samfund med et pennestrøg diktere, at et menneskes organer tilhører staten, medmindre den enkelte har meldt fra (men altså ikke meldt til!).
Organdonation er en gave givet af et autonomt menneske, der rent undtagelsesvist i sit hjertes godhed vælger at bortgive et organ til en værdig modtager.
Fri os fra diktatoriske politikere, der i den grad groft ville overskride deres kompetence ved at umyndiggøre den enkelte borger ved på hans eller hendes vegne at dekretere en statslig førsteprioritet i vedkommendes organer.
Organdonation skal selvfølgelig fortsat være på aldeles frivillig basis.