Hvorfor vil russiske styrker tage kontrol over atomkraftværker? Vi burde være mere bekymrede
Putin har ikke råd til og vil ikke tabe den krig. Lige meget hvad det kræver. Vesten bør handle ud fra det, og ukrainerne bør forhandle mere kompromissøgende.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er fra Rusland, men har boet i Danmark i mange år. Jeg har aldrig været Putin-tilhænger og har utallige gange diskuteret ham med min russiske familie, hvor min mening var, at Putin var en diktator og en morder, og de sagde, at han ”makes Russia great again”, og han giver landet stabilitet, og at et liberalt demokrati vil bringe borgerkrig og kaos…