EU bidrager til at sende folk til libyske torturlejre

På et møde i Europa-Parlamentet i marts forsikrede Fabrice Leggeri, chefen for EU’s grænseagentur, Frontex, at Frontex aldrig har »samarbejdet direkte med den libyske kystvagt«. Dét udsagn er der nu rammet en solid pæl igennem med research fra det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, graverjournalist-samarbejdet Lighthouse Reports, franske Libération og den tyske tv-kanal ARD. De fire medieorganisationer har i månedsvis undersøgt og nu påvist et intimt samarbejde mellem Frontex og den såkaldte libyske kystvagt, der er finansieret af EU.

Samarbejdet fungerer sådan her: Frontex-fly spotter både med nødstedte i Middelhavet, og selv om der skulle være handelsskibe eller private redningsfartøjer i nærheden, alarmerer Frontex alene de libyske myndigheder, som – hvis de når det – samler flygtninge og migranter op og sejler dem til den libyske kyst. 11.891 personer blev ifølge et internt EU-dokument bragt til Libyen på denne måde i 2020, fortæller de fire medier.

Efter ankomsten til Libyen havner de nødstedte typisk i lejre, hvor tortur og anden mishandling ifølge FN’s støttemission i Libyen, Unsmil, er »systematisk«. Lejrene drives officielt af ”Afdelingen til bekæmpelse af Illegal Migration” under den FN- og EU-anerkendte regering i Tripoli, der kontrollerer en del af Libyen. Men nogle af lejrene drives i realiteten af ikke-statslige militser, og grænsen mellem officielle lejre og uofficielle lejre er flydende.

Italien og resten af EU har for længst standset alle redningsindsatser i dette farvand. De ville jo risikere at møde bådflygtninge, hvis asylsag i givet fald skulle behandles i et EU-land.

I den nuværende situation kommer de brutale libyere ofte for sent til at forsyne de militser, der driver fangelejrene, med flere flygtninge og andre migranter, som de kan afpresse og tjene penge på. Havet har taget dem.

På Frontex’ hjemmeside kan man læse, at agenturets formål er at »beskytte de ydre grænser i EU’s område«. Efterhånden må det siges at være veldokumenteret, at Frontex’ indsats i Middelhavet først og fremmest går ud på for enhver pris at forhindre flygtninge og migranter i at nå EU’s kyster.

Der er god grund til at kritisere Frontex’ rolle i dette hensynsløse spil, hvor de via samarbejdet med den libyske kystvagt risikerer at gøre sig skyldige i medvirken til tortur. Her venter vi på resultatet af de undersøgelser, som en arbejdsgruppe under Europa-Parlamentet i øjeblikket gennemfører af Frontex’ overholdelse af EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Et første minimalt skridt må være, at Danmark og resten af EU indstiller samarbejdet med og finansieringen af den såkaldte libyske kystvagt, sådan som en lang række medlemmer af EU-Parlamentet krævede allerede i april 2020.

Som situationen er i dag, risikerer vi, at danske skattekroner bruges på, at nødstedte på Middelhavet – flygtninge og andre migranter – sendes i lejre, hvor de udsættes for tortur og andre grove menneskerettighedsbrud. Det må der sættes en stopper for.