Danmark og Rwanda indgår aftaler om asylsamarbejde

Regeringen vil hverken be- eller afkræfte, om Socialdemokratiets store asylplan indgik i pludseligt ministerbesøg i Rwanda.

Artiklens øverste billede
Udlændingeminister Mattias Tesfaye og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen tilbragte fire dage i Rwanda sammen med en større dansk delegation. Foto: Rwandas udenrigsministerium

Det kom som lidt af en overraskelse, da billeder af to danske ministre pludselig dukkede op på Rwandas udenrigsministeriums sociale medier.

Men den var god nok: Udlændingeminister Mattias Tesfaye og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen har netop afsluttet et fire dage langt besøg i det lille afrikanske land.

Her mødtes de med blandt andre Rwandas udenrigsminister, Vincent Biruta, og de underskrev to samarbejdsaftaler mellem Danmark og Rwanda, som »udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde«.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Der er ikke tale om forpligtende aftaler, men de udgør en fælles ramme for det »fremtidige samarbejde«, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det konkrete indhold af aftalerne er ikke blevet offentliggjort.

Spekulationerne gik dog hurtigt på, om besøgets egentlige formål var at drøfte Socialdemokratiets store mærkesag på asylområdet; at etablere modtagecentre for asylansøgere i lande uden for EU.

Planen går ud på, at folk, der søger asyl i Danmark, flyttes til et center i f.eks. Afrika. Torsdag fremsatte regeringen et konkret lovforslag, som skal skabe mulighederne for »overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande«.

Rwanda er – som Jyllands-Posten kunne fortælle tidligere i april – det eneste land, som offentligt har udtalt interesse for at huse et dansk modtagecenter. Mattias Tesfaye har dog sagt, at Danmark er i dialog med »en god håndfuld« lande, men indtil videre foregår drøftelserne i fortrolighed.

Udlændingeministeriet vil hverken be- eller afkræfte, om modtagecentre blev drøftet under besøget i Rwanda.

Samarbejder allerede

Ifølge lokale medier bestod den danske delegation af hele 15 mand, og turen gik også forbi et mindesmærke for folkedrabet i 1994, hvor flere hundredtusinder tutsier blev dræbt eller lemlæstet.

Mediet KT Press beretter desuden, at de danske ministre var interesserede i at høre om erfaringerne fra transitcentret Gashora, som er en flygtningelejr ca. 60 km syd for hovedstaden Kigali.

Her bliver flygtninge og migranter på vej mod Europa overført til fra Libyen som led i FN’s såkaldte nødevakueringsmekanisme. I Rwanda får asylsøgerne midlertidig beskyttelse, og nogle kan blive overført til tredjelande som kvoteflygtninge eller blive integreret i Rwanda.

Mattias Tesfaye har tidligere rost mekanismen, og Danmark har støttet projektet med 21 mio. kr.

»Rwanda spiller en utrolig positiv rolle med at give afrikanske migranter en fremtid i Afrika. Vi vil gerne se endnu flere af den slags eksempler, hvor afrikanske lande hjælper hinanden med at finde varige løsninger på migrationsudfordringerne,« sagde han i juni sidste år.

I alt har Rwanda tilbudt at huse op til 30.000 mennesker gennem ordningen, men Gashora-lejren har ifølge lokale medier kun kapacitet til 500 mennesker.

Tvivlsomt demokrati

Trods de rosende ord fra Danmark, så er det hele ikke fryd og gammen i Rwanda. Menneskerettighedsorganisationer peger på alvorlige problemer med politisk undertrykkelse i det lille land, hvor præsidenten gennem mere end 20 år har heddet Paul Kagame. I 2017 sikrede han sig endnu en periode ved magten, da han vandt med utrolige 99 pct. af stemmerne.

Forinden var forfatningen blevet ændret, så Kagame fik mulighed for at fortsætte som præsident helt frem til 2034.

Ifølge Human Rights Watch fængsles aktivister og politiske modstandere vilkårligt, og der er fortsat problemer med tortur i både officielle og uofficelle fængsler.

Mattias Tesfaye betegner dog Rwanda som et land, der arbejder hårdt på at udvikle deres samfund oven på folkedrabet.

»De har blandt andet vist nye veje i forhold til at hjælpe ofrene for menneskesmugling, ligesom de har taget inspirerende skridt på hele den grønne omstilling. Det synes vi fortjener ros. Derfor er vi glade for det samarbejde, vi allerede har etableret, og som vi fortsat ønsker at udbygge,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.