Befordringspligten bør bakkes op af en bred politisk aftale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Cato den ældre skulle have afsluttet sine indlæg i det romerske senat – uanset emnet – med opfordringen til at ødelægge den forretningsmæssige udfordrer – bystaten Karthago.

Dét kom jeg til at tænke på, da Jyllands-Posten igen i en leder kræver Postnord lukket. Det mest konkrete kritikpunkt er tilsyneladende, at det er svært at finde fysiske frimærkeforhandlere. Den af Folketinget definerede befordringspligt – populært kaldet postloven – har ikke et sådant krav. Det er mange år siden, at Folketinget bevidst fjernede krav om postbetjeningssteder. Ikke mindst med henvisning til at det var muligt at købe frimærker i Coops butikker. Det kan man stadig.

Der er politiske synspunkter om at lade private overtage opgaven, eller at staten skal bringe papir ud og fragte folks pakker.

Til det sidste er svaret ja, fordi over 450.000 danskere er undtaget for eBoks. Ja, fordi staten har forpligtet sig til at omdele de mange tons post fra udlandet, som selv efter 2025 kun betaler 70 pct. af portoen.

Naturligvis kan andre omdele post. Det er kompleks logistik, men ikke raketvidenskab. Men ingen anden virksomhed end Post Danmark A/S har en landsdækkende kapacitet. Ingen anden virksomhed har vist interesse for brevomdeling i hele landet. Eller tilbyder Jyllands-Posten gennem sit ejerskab af A/S Bladkompagniet sig?

Postnord har en professionel koncernbestyrelse med Christian W. Jansson og Christian Frigast som hhv. bestyrelsesformand og -næstformand. Det betyder, at Postnord – og dermed datterselskabet Post Danmark A/S – har et forretningsmæssigt fokus. Derfor er der f.eks. de frimærkeforhandlere i Danmark, som der er business til.

Embedsmændene skal senest til marts beregne prisen for en buyout af Post Danmark A/S. En sådan undersøgelse af en virksomhed inden underskrivelse kaldes en due diligence. Hensynet bag en due diligence er at kunne træffe valget om købet af en virksomhed på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt.

Vi er 6.000 medarbejdere, som derfor – igen – føler os fanget mellem politiske dagsordener. Vi regnede med, at den daværende finansminister i aftalen fra 2017 f.eks. havde afklaret kompensationen for en tabsgivende svensk befordringspligt. At dialogen mellem staten som mindretalsaktionær og koncernbestyrelsen efter 2017 havde skabt fokus på fakta for ”de faktiske forhold i jernindustrien”.

Er den samfundsbegrundede postomdeling mindre værd end:

Som medarbejdere i Post Danmark er vi vant til, at der er mange og stærke følelser for vores arbejde. Selskabskonstruktion, ejersammensætning og selskabsform er politiske valg. Kollegerne ønsker blot at få posten ud i Danmark. At bidrage til et Danmark i balance med samfundsbegrundet postomdeling på overenskomstmæssige vilkår.

Som medarbejdere afviser vi at arbejde underskuddet fra f.eks. Kina-pakkerne ind. Vi ønsker en fair betaling for det arbejde, vi udfører på statens vegne. Derfor opfordrer vi til en bred politisk aftale om befordringspligten, så fokus igen kommer på servicen til danskerne.

I 2017 appellerede jeg til den svenske minister om at finde løsninger til gavn for borgere og Postnords medarbejdere i Danmark. Den samme appel vil jeg nu gerne sende til Folketinget.