Museerne skal også huske at fejre de glade gæster
Museer bedømmes ofte på antallet af gæster, der går ind. Men besøgstallene og dermed museerne kan få endnu mere værdi, hvis vi også husker at fejre alle de glade gæster, der går ud.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En museumsvært smiler imødekommende og tilbyder endnu en svedende sommergæst en kop kaffe. Et barn tager taknemmeligt imod et stykke mundret frugt. Jeg kigger ned langs museet og bliver helt forpustet. Køen er længere end nogensinde før og når helt ned forbi den gamle bunker.
To år senere er sommerkøen stadig lang ved Tirpitz, hvilket ville få de fleste museumsansatte til at juble. Vi har skam også svært ved at få armene ned. Ikke mindst fordi danske museers besøgstal fylder godt i kulturpolitikken, i medierne og museerne imellem.
Begejstringen ved at se en god udstilling, der giver gåsehud eller blot masser af mening, er lige så vigtig som besøgstallene.
Besøgstallene er med andre ord det, museerne bliver målt og vejet på. Men når et museum udelukkende bliver vurderet på antallet af besøgende, kan det let blive en overfladisk bedømmelse. For hvad afspejler tallene egentligt? Og er det et succeskriterie i sig selv at have høje besøgstal?
Vi fejrer skam også de mange gæster på min arbejdsplads, men vi glæder os også over gæsternes begejstring efter et endt besøg. Og håber, at besøget har givet dem endnu mere lyst til at gå på museum.
Begejstringen ved at se en god udstilling, der giver gåsehud eller blot masser af mening, er lige så vigtig som besøgstallene. Der bør derfor sættes mere fokus på den gode museumsoplevelse i bedømmelsen af museerne fremfor kun besøgstallene. Vi skal altså ikke blot tælle de besøgende, når de går ind på museet, men også når de går ud.
Et ændret fokus kræver politisk opbakning, men også handling fra museerne selv, der må blive bedre til at tale om tilfredse gæster fremfor udelukkende besøgstallene.
Den lange strøm af mennesker er efterhånden ved at tage af, og gæsterne er ved at bevæge sig ud til parkeringspladsen. De sveder knap så meget, som da de stod i køen for et par timer siden, men snakken går, og der bliver forklaret og fortalt med store armbevægelser.
Jeg lægger mærke til de mange fornøjede ansigter og håber på, at der kommer endnu flere glade gæster på museet igen i morgen. Både når de går ind, men forhåbentligt også, når de går ud.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.