Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dagpengesystemet kan blive kvalt af private lønforsikringer og politisk pligtforsømmelse

Ligheden og trygheden er igennem de seneste årtier gradvist pillet ud af dagpengesystemet. Det skal der sættes en stopper for.

Artiklens øverste billede
Hvor ledige i a-kassen har pligt til at søge job, slipper ASE’s kunder for alle de krav, som andre ledige mødes med i jobcenter og a-kasse. De har retten til at få skattefradrag på deres private lønsikring, men ingen pligt til at søge job. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

En af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, dagpengesystemet, tørster efter politisk opmærksomhed og økonomisk genopretning.

Det fundamentale i det danske dagpengesystem har været lighed og tryghed.

Historisk har der været bred opbakning til at forsikre sig i sin a-kasse og dermed solidarisk være med til at betale en ordentlig arbejdsløshedsforsikring, så den ledige industriarbejder, håndværker eller pædagog ikke skal gå fra hus og hjem i tilfælde af ledighed. Men ligheden og trygheden er igennem de seneste årtier gradvist pillet ud af systemet. Det skal der sættes en stopper for.

Lige nu blinker vores advarselslamper på grund af ASE’s nye tilbud om private lønsikringer. ASE, der er en a-kasse og fagforening for lønmodtagere og selvstændige, tilbyder nu en lønsikring helt uden om jobcenter og a-kassesystem. Lærere, sygeplejersker, ingeniører og andre med lav risiko for at stå uden job kan tegne en lønsikring, hvor de lokkes med en udbetaling på 30.000-40.000 kr. om måneden i tilfælde af ledighed.

Det er urimeligt og i strid med den danske model, at en helt privat forsikring uden rådighedsforpligtelse kan give et skattefradrag. Det kan en bilforsikring, husforsikring og rejseforsikring heller ikke.

Præmien for at kunne hæve en lønforsikring på 36.000 kr. i op til 12 måneder, hvis man mister sit arbejde, er 722 kr. om måneden. Væsentligt dyrere end et a-kassemedlemskab, men for en højtlønnet it-ingeniør eller læge ikke en udgift, der vælter budgettet. Sorteringsmekanismen er klar: De velbjærgede og veluddannede med faste job og ringe sandsynlighed for at få en fyreseddel er inden for i forsikringsvarmen. Mens der er adgang forbudt for ufaglærte, mange faglærte og lønmodtagere i usikre og midlertidige ansættelser.

Det værste og mest oprørende er, at lønsikringen kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst på linje med a-kasse og fagforening. Hvis man modtager ASE’s private lønsikring, er man ikke tilmeldt som ledig. Man optræder ikke i ledighedsstatistikken og står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og i forhold til a-kasse og offentlig kontrol. ”Du slipper for jobcenter”, lyder det blandt andet i markedsføringen af den nye lønsikring. Det sunde princip om ret og pligt, der i dag gennemsyrer vores dagpengesystem, sættes dermed ud af kraft.

Hvor ledige i a-kassen har pligt til at søge job, slipper ASE’s kunder for alle de krav, som andre ledige mødes med i jobcenter og a-kasse. De har retten til at få skattefradrag på deres private lønsikring, men ingen pligt til at søge job. De køber sig fri af systemkrav, men kræver af systemet, at de får skattefradrag for forsikringspræmien. Vi mener, at det er urimeligt og i strid med den danske model, at en helt privat forsikring uden rådighedsforpligtelse kan give et skattefradrag. Det kan en bilforsikring, husforsikring og rejseforsikring heller ikke.

Skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard må forhindre, at kunderne i ASE’s forsikringsbutik får skattefradrag for en lønsikring, der ikke følger nogen lovgivning. Det er med til at cementere den ulighed, som regeringen ellers bryster sig af at ville bekæmpe. Lønforsikringer oven i dagpengene er et symptom på, at dagpengene siden 1990’erne er udhulet og slet ikke er fulgt med den samlede lønudvikling. Dagpengene fik yderligere et hug i forbindelse med skatteaftalen fra 2012, der betyder, at reguleringen af dagpengene ikke følger med lønudviklingen.

I dag får en ledig forsikret bygningsarbejder, smed, laborant eller pædagog udbetalt højest 18.866 kroner om måneden i dagpenge. For den gennemsnitlige danske lønmodtager udgør dagpengene i 2019 ikke engang halvdelen af lønnen. Dagpengenes faldende værdi har betydet, at ca. 400.000 danskere allerede har tegnet en lønforsikring. Enten individuelt eller via kollektive ordninger. En håndfuld a-kasser har nemlig allerede følt sig nødsaget til at lave kollektive obligatoriske lønforsikringer oven i dagpengene for at lappe på de stadig større huller, der er i sikkerhedsnettet.

Men ASE’s nye lønsikring adskiller sig altså fra de øvrige kollektive lønforsikringer ved at være en individuel forsikring, der går under radaren i forhold til alle institutioner og lovgivning på arbejdsmarkedet. Det er uholdbart. For FH er det en mærkesag at forbedre dagpengesystemet. Vi ønsker ikke et samfund, hvor uligheden stiger, og der opstår et A- og et B-hold på det danske arbejdsmarked. I fagbevægelsen hører vi allerede fra frustrerede medlemmer, der er begyndt at tvivle på værdien af at være med i en a-kasse. Den frustration og følelse af utryghed skal politikerne tage alvorligt. I vores øjne er det pligtforsømmelse fra politikernes side, hvis de ikke passer bedre på vores dagpengesystem. I første omgang kan skatteministeren og beskæftigelsesministeren sørge for, at private lønsikringer udenom a-kassesystemet ikke begunstiges af skattefradrag.

Men det er kun første skridt. Næste skridt må være at sikre, at dagpengene igen stiger i takt med lønudviklingen. I årtier har vi hørt Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussens regeringer lovprise vores flexicuritymodel og fremhæve, at der går en lige linje mellem den høje danske konkurrencekraft, produktivitet, vækst og et velfungerende arbejdsmarked til netop trygheden og fleksibiliteten i den danske model. Nu har Mette Frederiksens regering muligheden for at demonstrere, at a-kassesystemet er en dyrebar grundpille i den danske model, der er værd at bevare.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.