Privattegnede lønsikringer er usolidariske

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg havde nær fået morgenkaffen galt i halsen, da jeg i JP læste den chokerende nyhed, at fagforeningen Ase nu tilbyder hamrende usolidariske privattegnede lønsikringer uden om a-kasserne. Hvis Ase får succes med denne model, risikerer en potentiel milliard-regning at havne hos almindelige lønmodtagere, skatteyderne og staten.

Forklaringen er enkel: Et forsikringssystem er en kollektiv, solidarisk model, der fungerer, ved at mange betaler ind til en forsikring, som kun få gør brug af. Men i det øjeblik at de, som mest betaler ind og sjældent gør brug af den, holder op med at betale, bliver forsikringsprisen alt andet lige dyrere for dem, der er tilbage.

Det er netop det, der risikerer at ske her: Ases forsikring kan kun tegnes af 250.000 højtuddannede funktionærer i en snæver aldersgruppe med nøje udvalgte uddannelser og lav ledighedsrisiko, f.eks. jurister, lærere og sygeplejersker. Det er knap 1 mia. kr., som samfundet og a-kasserne går glip af i kontingent, hvis disse grupper skifter.

Med det eksisterende ledighedsniveau er systemet i dag stort set selvfinansierende, så pengene vil skulle findes andetsteds. Kommer ledigheden over et vist niveau, dækker statskassen de resterende udgifter.

Det efterlader en bombe under finansieringen af dagpengesystemet og det danske a-kassesystem. En bombe, der vil være et angreb på flexicuritysystemet og hele den danske model. Det er stærkt bekymrende.

Og så har vi slet ikke talt om konsekvenserne for dem, der skifter til Ase og er overladt til sig selv, hvis de er ledige efter de 6 til 12 måneder, lønforsikringen dækker. Så er der nemlig ofte hverken dagpenge eller kontanthjælp at få.

Faktum er, at private lønforsikringer vinder indpas, fordi kompensationsgraden for dagpenge har været faldende gennem de seneste 20-25 år. Den mest effektive måde at stoppe det på er at forbedre kompensationsgraden i det kollektive solidariske dagpengesystem, men vi hjælper gerne beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med flere forslag.

Det haster at forhindre den slags tiltag, som kan have alvorlige konsekvenser.