Den længste europæiske transportkorridor bliver ensporet i Sønderjylland

Fra Stockholm i nord til støvlespidsen i Syditalien bugter jernbanen sig over 3.500 km ned gennem Europa. Strækningen er en del af den længste – og en af de vigtigste – europæiske transportkorridorer: den såkaldte Scandinavian-Mediterranean Corridor (Scanmed Corridor). ​

EU-Kommissionen beskriver strækningen som en afgørende akse for den europæiske økonomi. Der er dog et lille bump på ruten. Helt præcis et 12 km langt bump imellem Tinglev og Padborg, som i dag udgør den eneste enkeltsporede strækning i hele Scanmed-korridoren.

I dag har de 12 km enkeltspor enorm betydning for togets konkurrenceevne over for den tunge og lette vejtransport, for den nationale ambition om at sikre robustheden i jernbanenettet og for de europæiske målsætninger om at overflytte mere gods fra vej til bane inden 2030.​

Enkeltsporet betyder, at strækningen Tinglev-Padborg har en så høj kapacitetsbelastning, at virksomheder og transportører er forbeholdne over for at sende gods med banen af frygt for forsinkelser. Og netop rettidighed i leveringen af varer er for virksomhederne endnu vigtigere end hastighed.

Femern vil måske lette på kapaciteten, men hvis produktionen i Danmark (som fortrinsvis sker i Jylland) i nævneværdig grad skal flyttes fra vej til bane, er det nødvendigt med mere kapacitet.

Et stigende pres på vejnettet mod Hamborg og især i Hamborg havn, hvorfra store dele af den europæiske godstransport ind- og udgår, bidrager i dag kun til at lægge ekstra pres på behovet for en stabil og robust baneinfrastruktur.​

Det er altså afgørende, at strækningen bliver dobbeltsporet. Så har henholdsvis den nordgående og den sydgående trafik sit eget spor i modsætning til i dag, hvor nordgående og sydgående trafik skal deles om det samme spor og derfor ikke kan afvikles samtidigt.

Anlægsloven for at gøre jernbanestrækningen i Sønderjylland dobbeltsporet blev besluttet i Folketinget helt tilbage i 1993. Siden har dobbeltsporet holdt stille i finansieringskøen og er blevet overhalet af andre projekter.

Det er ærgerligt for dansk og europæisk godstransport, at fragtalternativerne til det danske motorvejsnet er blevet nedprioriteret i så mange år. For det har resulteret i, at danske bilister i stigende grad må kæmpe med stribevis af lastbiler om pladsen på vejene. ​

Det er samtidig underminerende for EU-Kommissionens målsætninger om at overflytte mere godstransport fra vej til bane for at opnå en grønnere godstransport. Og det strider mod intentionen om at afskaffe flaskehalse i de europæiske korridorer.

Vi vil opfordre regeringen og Folketinget til at sikre dobbeltsporet og dermed øge robustheden inden for dansk og europæisk godstransport. Dobbeltsporet er og bliver en forudsætning for at kunne overføre mere gods fra vej til bane.